Så var der rocker-fest i nat

Bandidos holdt fest for åbning af ny afdeling i Nykøbing F.

Følg Krimi

Et mindre hus i udkanten af Nykøbing Falster havde i aftes og nat pådraget sig politiets fulde opmærksomhed. Det lille hus på Solbakken i Nykøbing Falster-forstaden Sundby på Lolland er nemlig absolut seneste skud på stammen over rockeradresser i Danmark - huset er hjem for Bandidos' nyligt åbnede afdeling i Nykøbing F.

Politiet var ikke inviteret med, men vanen tro var de rykket talstærkt ud i selskab med folk fra den lokale afdeling af Skat til rockernes åbningsfest, mens Beredskabsstyrelsens folk stillede med telte og projektørbelysning.

Men rockerne gennemførte festen i - tilsyneladende - god ro og orden. Eller i hvert fald inden for lovens rammer.

Søndag morgen siger vagtchefen ved politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster til Ekstra Bladet, at de alene noterede en enkelt person for en overtrædelse af færdselsloven.

- Hvad drejede det sig om?

- Nummerpladerne var sat forkert på en motorcykel, lyder svaret.

Grill i forhaven
Mens folk så småt begyndte at ankomme lørdag var Ekstra Bladet en tur forbi forhaven til det lille hus i håbet om at få en kommentar fra de nye beboere.

Her sydede en lukket grill, og der var stablet dåsesodavand i hjørnet.

En mand, der tydeligvis ikke var i toppen af hierarkiet, hentede en anden og ældre mand, der høfligt, men bestemt bad avisens reportere forlade grunden.

Det skete, mens andre yngre mænd nysgerrigt fulgte med.

- Vi har ingen kommentarer, sagde han.

Set udefra er huset anonymt.

Intet afslører, at det er hjemsted for en Bandidos-afdeling.

Ingen skilte eller lignende.

Men indenfor i entreen er bagvæggen prydet af klubbens logo med den lille, tykke mexicaner på rød-gul baggrund.

Også de tilstedeværende viste via deres trøjer og Tshirts tilknytning til klubben.

I fuld mundering

Senere begyndte festdeltagerne at ankomme. Mange af dem havde Bandidos' rygmærker på vesten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bandidos' danske ledelse.

Men da Ekstra Bladet i januar beskrev, hvordan rockerklubben var tæt på at rykke ind i ejendommen på Bangsebovej, bekræftede Michael ' Kokken' Rosenvold, europapræsident i Bandidos, at klubben havde åbnet afdeling på Falster.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU