Folkepensionist: Bevæbnet politi smadrede min lejlighed

Bevæbnede politifolk smadrede døre og inventar hos 69-årig mand i Horsens efter skudepisode et andet sted i byen

Under politiets razzia i Jørn Lieps hjem slog de røglarmerne ned fra loftet. (Foto: Ekstra Bladet)
Under politiets razzia i Jørn Lieps hjem slog de røglarmerne ned fra loftet. (Foto: Ekstra Bladet)
Følg Krimi

Svært bevæbnede politifolk gik tidligt tirsdag amok i det indre Horsens og smadrede døre og inventar hos en uskyldig folkepensionist og to kvindelige logerende.

Aktionen skete ved seks-tiden om morgenen på Odinsgade, hvor 69-årige Jørn Liep Maretti sad i sit hus og efter eget udsagn ventede på at få besøg af vagtlægen efter et voldsomt hosteanfald.

Men i stedet for lægen fik Jørn Liep pludselig besøg af en deling svært bevæbnede politifolk, der uden videre trængte ind og begyndte at slå døre ind.

- Jeg råbte: 'Hvem er det'. Og så blev der råbt ude fra: 'Det er politiet. Kom ud med hænderne forrest, eller vi skyder', fortæller den pensionerede murer.

- Så råbte jeg: 'Hvad fanden har I gang i?'

- 'Du skal bare holde din kæft - ellers bliver du skudt'.

Pensionist i håndjern
I samme sekund væltede otte maskerede mænd ind i huset med maskinpisistoler i hænderne. Jørn Liep blev presset op mod en væg og lagt i håndjern. To politifolk slæbte ham uden for og stillede ham op ad husmuren på åben gade.

- Jeg bad om en forklaring, men fik at vide jeg skulle holde kæft. De sagde aldrig, hvorfor de var der. Jeg ved det stadig ikke

Stående bagbundet på gaden sammen med den ene af sine lejere kunne Jørn Liep høre, hvordan politiet slog dørene ind med en medbragt rambuk.

- Det var helt åndssvagt og fuldstændig overflødig. Nærmest hærværk, for de kunne jo bare have bedt om en nøgle.

- De lignede en flok terrorister og opførte sig lige sådan. Og så forsvandt de lige så pludseligt, som de var kommet. Uden at beklage eller uden nogen forklaring, fortæller den rystede pensionist. Han vil nu via sin advokat klage over politiets adfærd.

- Du husker forkert
- Op ad formiddagen tog jeg ind på politigården for at skælde ud. Men de nægtede, at det havde fundet sted. 'Du husker forkert. Gå hjem med dig', sagde de.

- Jeg fatter ikke, at den slags kan ske. Det er jo polititerror, og så forsøger de endda af lyve sig fra det.

Da Ekstra Bladet tirsdag spurgte til espisoden hos vagtchef Lars Grønlund hos Sydøstjyllands Politi, afviste han i første omgang, at den havde fundet sted.

- Nogle mennesker har jo en god fantasi eller har svært ved at huske.

- Siger du, det er fri fantasi, at der står otte kampklædte betjente i mandens lejlighed?

- Nåeh, det er rigtigt. Det var en anholdelsesaktion, som var en udløber af noget skyderi mandag aften ved Center for Socialt Udsatte et andet sted i byen. Vi anholdt dog ikke nogen på adressen, siger vagtchefen.

Senere tirsdag anholdt politiet en mand på en anden adresse i Horsens i forbindelse med skudsagen. Den anholdte fremstilles onsdag morgen i grundlovsforhør, oplyser politiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller