Familien til den 33-årige knivdræbte står tilbage i et tomrum, efter deres datter, mor og søster blev flået fra dem, da hendes 25-årige kæreste Dennis Mark Knudsen angiveligt dræbte hende i parrets fælles soveværelse lørdag morgen.
- Det er så forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forstå det, at nogen kan finde på at slå min smukke datter ihjel, siger moren til den knivdræbte, over telefonen til Ekstra Bladet.
Kvinde dræbt med kniv: Hendes børn var i lejlighedenHun ønsker at stå frem for at folk skal vide, at verden nu er et fantastisk menneske fattigere, efter det tragiske drab på den gravide kvinde lørdag morgen.
- Hun var en kunstner. Hun var dygtig til keramik og alting, og hun malede. Hun var meget dygtig, og helt fantastisk, siger hun om sin afdøde datter.
Knivmyrdet kvinde var gravid i 12. ugeDen 25-årige kæreste Dennis Mark Knudsen, der har indrømmet drabet, har tidligere adskillige gange været i konflikt med loven, og han har desuden haft store psykiske problemer og et narkomisbrug. Et misbrug kvindens familie udmærket kendte til, men det smittede ifølge dem ikke af på hende.
- Hun var en god og smuk pige. Hun havde et godt liv i Svendborg, hvor hun passede sine børn til UG, og hun gjorde alt for dem. Hun levede og åndede for sine børn, og så mødte hun ham her i julen, og så, ja.., siger en grådkvalt mor med henvisning til den 25-årige, der er sigtet for at stå bag drabet.
Hvordan kunne det ske?
For søsteren, der ikke ønsker at stå frem med navn, er det svært at sætte ord på tabet.
- Det er så nyt, så der er vist ingen, der tænker ret meget lige nu. Det er en stor sorg for alle, siger hun.
Hun er lige som resten af familien dybt rystet over tabet, som hun har svært ved at kunne finde en forklaring på.
- Man står jo tilbage med spørgsmålet om, hvordan i alverden det kunne ske. Hvordan kan man finde på det?, siger hun.
Erkendte over for advokat
Familien var lørdag aften samlet for at mindes deres tabte familiemedlem, hvor tankerne især gik til de to børn på henholdsvis fem og syv år. Børnene er efter drabet kommet hjem til deres fædre, som den dræbte hver især havde fået ét barn med.
Den 25-årige drabssigtede bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Han har dog allerede erkendt drabet, da han selv kontaktede sin advokat efter drabet og fortalte, hvad han havde gjort, hvorefter advokaten kontaktede politiet.
Drabssigtet tidligere fængslet i Danmark og ThailandManden har flere gange tidligere været i nærkontakt med politiet, og i løbet af et to-årigt ophold i Thailand nåede han også at bruge det meste af tiden i et thailandsk fængsel.
Den knivdræbte har taget navneforandring efter hun mødte den nu drabssigtede 25-årige Dennis Mark Knudsen, så hun ikke længere deler familiens efternavn.