Rocker ramt af skud på kroppen

Den 30-årige Martin Helbo blev dræbt af et skud i venstre side af kroppen

Kampklædt politi havde lagt en jernring om retten i Aalborg forud for grundlovsforhøret af 32-årig mand tirsdag eftermiddag (Foto: René Schütze)
Følg Krimi

Den 30-årige Hells Angels rocker Martin Helbo blev dræbt af et enkelt skud med et haglgevær i venstre side af kroppen.

Det kom frem, da anklageren kort efter kl. 13.00 læste sigtelsen mod den 32-årige sigtede under et stærkt bevogtet grundlovsforhør i retten i Aalborg.

Umiddelbart efter besluttede dommeren at lukke dørene af hensyn til den sigtede og den sigtedes families sikkerhed samt at politiet endnu ikke kender motivet.

Den 32-årige er sigtet for drab, drabsforsøg samt ulovlig våvenbesiddelse. Han nægter sig skyldig.

Rockerdrab: Jernring om retten



HA afviser narkogæld: Vores mand ankom i badesandaler



DF'er efter HA-drab: Jeg kender den anholdte



HA-rocker skudt og dræbt - 38-årig alvorligt såret

Drabet skete i går eftermiddags, da Martin Helbo og hans 38-årige kammerat mødte op hos den 32-årige på Homarksvej i Hobro i forbindelse med en inkassoforretning.

Men i stedet for penge trak den 32-årige ifølge politiet et haglgevær frem og skød de to mænd. Martin Helbo blev ramt i venstre side af kroppen, mens den 38-årige TR blev ramt i hovedet og halsen.

Martin Helbo blev dræbt på stedet, mens den 38-årige TR blev fløjet på Rigshospitalet, hvor han er erklæret udenfor livsfare.

Politiet vil ikke kommentere på motivet, men oplyser, at inddrivelse af gæld blot er en af mange teorier, som undersøges.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind