Annonce:
Annonce:

Kendisser raser over nye afsløringer i Se og Hør-sagen

Mindst 86 kendisser fik deres kreditkort overvåget af Se og Hørs tys-tys-kilde. En krænkelse, mener de kendte

Mindst 86 kendte og kongelige danskere har angiveligt været ofre for Se og Hørs systematiske overvågning af kreditkortoplysninger. (Arkivfoto: POLFOTO)
Mindst 86 kendte og kongelige danskere har angiveligt været ofre for Se og Hørs systematiske overvågning af kreditkortoplysninger. (Arkivfoto: POLFOTO)
Annonce:
Følg Krimi

Omfanget af Se og Hørs overvågning af kendte danskere gennem deres kreditkort-oplysninger fortsætter med at chokere.

Således er mindst 86 kendte angiveligt blevet overvåget af Se og Hørs såkaldte tys-tys-kilde. Den komplette liste med alle 86 navne bliver bragt i dagens trykte udgave af BT, og den omfatter kendte både inden for sport, tv, underholdning og erhvervsliv.

Se og Hør skandalen: 86 navne på overvågningsliste

Listen tæller blandt andet de tidligere landsholdsprofiler Michael Laudrup og Peter Schmeichel, tv-værterne Jakob Kjeldbjerg og Kim Bildsøe Lassen, reality-stjerner som Frederik Fetterlein og Jackie Navarro samt erhvervsfolkene Preben Damgaard og Christian Kjær. Derudover er også kongelige og ægtefæller til kendte mennesker blandt den omfattende liste af overvågede kendisser.

Annonce:

Utilfreds Tøffe
Et andet af de nye navne på listen over overvågede danskere, er den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting. Han fik at vide for et par dage siden, at han stod på listen, og han reagerede øjeblikkeligt.

- Jeg har kontaktet min advokat, og jeg er selvfølgelig utilfreds med det. For det er jo en krænkelse af privatlivets fred. Og det er selvfølgelig ubehageligt, siger Stig Tøfting til Ekstra Bladet.

Tys-tys-kilde overvågede Thorning, Løkke og Kjærsgaard

Han har dog ikke selv lagt mærke til overvågningen.

- Der har jo ikke været nogen artikler. De har, desværre for dem, kun kunnet se, at jeg har været i Netto eller lignende, siger han.

Han nævner dog én episode, hvor han undrede sig over, hvordan Se & Hør vidste, hvad han foretog sig.

Annonce:

- For nogle år siden, da jeg var blevet skilt, var jeg nede for at handle ved grænsen. Og der stod så i Se og Hør, at efter skilsmissen var der nu lagt op til fest, for jeg havde købt to rammer øl og en kasse cola og så videre. Der stod, hvad jeg havde købt, og der var et billede af mig! Jeg tænker så nu, at det ikke kan være rigtigt, at de har fundet ud af, jeg er der, og at man så har en fotograf i området. Så skal de godt nok have mange, de kan sende ud, hvis de kan sende én ned til grænsehandlen.

Brian Mikkelsen: Ulovlig overvågning skal give fængsel

Han tror derfor ikke, at turen over grænsen var på grund af overvågningen.

- Jeg tror måske nærmere, det bare er en, der har sendt billedet ind for at få en dusør.

- Men jeg er da stadig hamrende utilfreds over det, det er klart, så nu kontakter min advokat politiet.

Rocker vil sagsøge Se og Hør
En anden der har givet sin utilfredshed at kende efter afsløringerne, er kendisrockeren Brian Sandberg. På Facebook kommer han således med et mindre udbrud på grund af overvågningen.

- Nok er jeg vant til at blive overvåget og aflyttet af POLITIET. Men den her havde jeg sgu ikke set komme, og ved sgu ikke helt hvad jeg skal sige til det hele, skriver han blandt andet på sin åbne Facebook-profil.

Han vil derfor ikke lade Se og Hør slippe uden også at høre fra ham.

Annonce:

- Men hvad siger i skal en rocker som mig sagsøge Se og Hør? Fucking JA de skal smage deres egen medicin ikk?, skriver han.





Pressen skal selv rydde op
Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen vil, i modsætning til de andre, dog ikke involvere retssystemet og sin advokat i sagen, på trods af at han også selv er blevet overvåget.

- Når jeg har et problem med pressen, så foretrækker jeg at tage fat i dem selv og drøfte det med dem. Men min holdning i en sag som denne er, at jeg er overbevist om, at pressen selv får ryddet op. Jeg har en fornemmelse af, at journalister og redaktører er meget trykkede af denne her sag og meget nødig vil se det ske igen, siger Klaus Riskær i en telefonforbindelse fra Frankrig til Ekstra Bladet.

Han siger, at han selvfølgelig ikke synes det er rart at blive overvåget, og han kender flere, som er blevet ramt langt værre af overvågningen end han selv.

Annonce:

- Jeg har ikke noget på mit kreditkort, som andre ikke kan tåle at se. Så det generer mig i det omfang, at man i en konkret sag kom ned til mig på Ibiza. Men der skete ikke andet, end jeg høfligt sagde til journalisten, at jeg ikke var interesseret, og så gik de igen, siger han.

Idioter der bruger data til noget ligegyldigt
Han mener ikke, at staten skal blande sig i pressens anliggender, med mindre pressen foretager sig noget, der er i strid med demokratiet eller som tilsidesætter menneskerettigheder.

Derfor mener han at pressen skal have ret til at bruge den slags oplysninger, hvis det bidrage til andre afsløringer.

- Det kunne have været brugt til at afsløre korruption eller magthavere, der på en eller anden måde har misbrugt deres stilling. Vi kan jo ikke gøre for, at Se og Hør er nogle tosser, og det er nogle idioter, der har fået adgang til nogle data til at bruge dem på noget fuldstændig ligegyldigt, lyder det fra Klaus Riskær Pedersen.

OVERBLIK: Her er Se og Hør-skandalen dag for dag

MANDAG 28. APRIL 2014:

* BT skriver, at en ansat ved PBS, det nuværende Nets, skal være blevet betalt af ugebladet Se og Hør for at overvåge kendte danskeres kreditkort-aktiviteter.

* Avisen har oplysningerne fra Ken B. Rasmussens roman "Livet, det forbandede". Forfatteren har en fortid som journalist på Se og Hør.

* Københavns Vestegns Politi iværksætter undersøgelse, som skal klarlægge, hvorvidt der er grundlag for at indlede en egentlig efterforskning af Se og Hør.

* Bladhuset Aller, der ejer Se og Hør, indleder en uvildig undersøgelse af den påståede overvågning. Nets igangsætter også en undersøgelse.

* Se og Hørs nuværende chefredaktør, Niels Pinborg, afviser at kende noget til, at ugebladet skulle have benyttet sig af systematisk overvågning af de kendtes kreditkortaktiviteter. Det samme gør Henrik Qvortrup, chefredaktør for Se og Hør i perioden 2002-2008.

TIRSDAG 29 APRIL 2014:

* Anonyme kilder med bånd til Se og Hør bekræfter oplysningerne i BT over for TV2 News, DR Nyheder og Radio 24/7.

* Henrik Qvortrup trækker sig fra jobbet som politisk kommentator på TV2. Han oplyser samtidig, at han ikke vil udelukke, at der er foregået ulovligheder på ugebladet under hans ledelse, samt at han har mødt den såkaldte tys-tys-kilde.

* Den mistænkte it-ekspert bliver hjemsendt fra sit konsulentjob hos Nordea.

ONSDAG 30 APRIL 2014:

* Datatilsynet tager kontakt til Se og Hør for at undersøge, om persondataloven er blevet overtrådt.

* Syv medarbejdere på Se og Hør bliver sendt hjem fra arbejdet på grund af sagen. Det samme sker for to medarbejdere på Billed-Bladet.

* Tidligere nyhedschef på Se og Hør Lise Bondesen bekræfter eksistensen af tys-tys-kilden. Hun bliver samme dag sendt på ferie af Ekstra Bladet, hvor hun arbejder.

TORSDAG 1 MAJ 2014:

* En række e-mails, som dagbladet BT er kommet i besiddelse af, afslører, at mindst 16 medarbejdere på Se og Hør kendte til den hemmelige kilde - heriblandt de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen.

* Aller Medias bestyrelsesformand, Bettina Aller, tager i en pressemeddelelse afstand fra alle former for ulovlige metoder.

* Flere kilder peger ifølge Politiken på, at Per Ingdal, der var midlertidig chefredaktør på Se og Hør i en periode i 2009, også må have kendt til den ulovlige brug af tys-tys-kilden. Han er i dag udgiverdirektør på Aller.

* BT skriver, at mindst 28 kendte og kongelige er blevet overvåget.

* Justitsminister Karen Hækkerup (S) kræver en kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger.

* Ifølge TV2 blev Nets allerede sidste år gjort opmærksom på, at en medarbejder solgte fortrolige oplysninger, men Nets kunne ikke få oplysningerne bekræftet.

FREDAG 2. MAJ 2014:

* Den mistænkte it-ekspert tager ifølge sin advokat kontakt til Københavns Vestegns Politi og aftaler et møde i næste uge, oplyser hans advokat.

* Seks kendte danskere - heriblandt komikeren Casper Christensen og skuespilleren Mads Mikkelsen - politianmelder Aller Media.

* Lise Bondesen forlader sit nuværende job som underholdningschef på Ekstra Bladet, efter at hun onsdag bekræftede, at hun kendte til tys-tys-kilden.

LØRDAG 3. MAJ 2014:

* Det norske medie VG skriver, at sangeren Lene Nystrøm også politianmelder ugebladet Se og Hør.

SØNDAG 4. MAJ 2014:

* To anonyme journalister på Se og Hør bekræfter over for TV2 Nyhederne, at ugebladet i flere år har betalt en ansat i flyselskabet SAS for at udlevere informationer om kendte og kongelige, der var på vej til udlandet.

MANDAG 5. MAJ 2014:

* Selv om den omfattende undersøgelse af sagen endnu ikke er færdiggjort, konstaterer Nets, at der er adfærdsmønstre hos selskabet, som underbygger, at der kan være sket et misbrug i forbindelse med Se og Hør-sagen.

* Den kendte amerikanske whistleblower Edward Snowden bruger Se og Hør-skandalen til at opfordre danskerne til opgør mod overvågning.

* Københavns Vestegns Politi afhører Se og Hørs tidligere nyhedschef Lise Bondesen.

* Luftfartskontrol-selskabet Naviair bekræfter, at en medarbejder for 10 år siden tippede Se og Hør om en rejse, som medlemmer af kongehuset foretog med privatfly, hvor flyvningen fik ændret sin slutdestination, og hvor flyet landede.

TIRSDAG 6. MAJ 2014:

* Udgiverdirektør i Aller Media og tidligere konstitueret chefredaktør for Se og Hør Per Ingdal fremrykker sin barselsorlov af hensyn til Allers eksterne uvildige undersøgelse.

* Københavns Vestegns Politi sigter den 45-årige mand, som menes at være Se og Hørs såkaldte tys-tys kilde, for at skaffe sig adgang til andres oplysninger, samt for overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om forbud mod at videregive forretningshemmeligheder.

* Kilder bekræfter over for TV2 Nyhederne, at Se og Hør har betalt en ansat på Rigshospitalet for at tippe ugebladet, når kendte danskere skulle til skanning i forbindelse med en graviditet.

ONSDAG 7. MAJ 2014:

* Rigshospitalet indleder undersøgelse af it-sikkerheden, og afdelingspersonale skal udspørges om muligt læk.

* Regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), siger, at det kan ende i en politisag, hvis en ansat på Rigshospitalet har lækket oplysninger til Se og Hør.

* Se og Hør bebuder i sin nye udgave at holde en pause med at betale for tips om kendte. Samtidig undskylder ugebladets chefredaktør, Niels Pinborg, for bladets tidligere ufine metoder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: