Her døde Anne: 'Stanken af brand hænger i luften'

Anne Strande Jensen blev fredag fundet kvalt og dræbt i en lejlighed i Madrid i Spanien, her arbejdede hun for tobakskoncern, som fortæller om en vellidt og udadvendt medarbejder

Her døde Anne Strande Jensen under mystiske omstændigheder (Foto: Anthon Unger)
Her døde Anne Strande Jensen under mystiske omstændigheder (Foto: Anthon Unger)
Følg Krimi

Kender du noget til sagen? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det var planen, at 27-årige Anne Strande Jensen skulle bo og arbejde i Madrid indtil november, men det nåede hun aldrig.

En ukendt morder satte nemlig brutalt punktum, efter kun 11 dage, for en ellers kommende stjerne i den store tobakskoncern, Scandinavian Tobacco Group.

Fredag morgen 06.30 opdagede naboer røg i opgangen i en ejendom i Calle de Barcelona nær Puerta del Sol i Madrid. Her fandt politiet den unge Anne Strande Jensen, som lå død med kvælningsmærker på halsen.

Politiet undersøger nu, hvorvidt den unge dansker er blevet udsat for en seksualforbrydelse og betragter sagen som et mord.

Det er stadig uklart, hvordan branden i lejligheden er opstået.

- Stanken af brand hænger stadig i luften, fortæller Ekstra Blandets udsendte, som har besøgt ejendommen, som ellers ligger i et charmerende kvarter med en masse barer og restauranter.

27-årige Anne død under mystiske omstændigheder i Spanien

’En usleben diamant’
- Vi havde store forventninger til Anne, for hun var dygtig og samarbejdede godt, siger kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat hos Scandinavian Tobacco Group til Ekstra Bladet

Den 27-årige marketing-uddannede kvinde stod over for sin anden udstationering, efter at hun i september i fjor blev ansat i koncernen. Og på arbejdspladsen var hun vellidt blandt kollegerne - både i Danmark og i Madrid.

Tidligere har Anne Strande Jensen også været i Holland og i firmaets danske afdelinger.





- Hun var et glad og udadvendt menneske, og jeg ved fra kollegerne dernede, at hun blev værdsat af folkene i Spanien.

Forfærdelig nyhed
Scandinavian Tobacco Group modtog allerede i fredags den forfærdende nyhed om Anne Strande Jensens død.

- Det har gjort et dybt indtryk på alle. Vi er dybt ulykkelige for ikke at sige knuste over det, der er sket, siger kommunikationsdirektøren, der ser tilbage på Anne som en usleben diamant.

Hendes nye kolleger i Spanien anede uråd, da hun ikke mødte på arbejde fredag morgen. Senere fik de via lokale medier vished for, at der var sket noget forfærdeligt.

Sønderknuste er også hendes forældre, hendes bror og hendes kæreste. En nær ven afdøde og hendes familie siger til Ekstra Bladet:

- Familien er i sorg. Anne var en meget omsorgsfuld pige, som vil blive savnet af sin store vennegruppe. Familien ønsker ikke at blive offentlige personer og håber, at pressen vil respektere ønsket om privatliv nu og i forbindelse med bisættelsen.

Imens har drabet skabt debat om sikkerheden på udlejningsmarkedet i Madrid. Avisen ’El Mundo’ interviewede mandag en repræsentant for hotelbranchen, som åbenbart flere gange har advaret om manglende sikkerhed for lejerne.

- Den debat kender vi ikke, men lejligheden ligger i et ordentligt kvarter og umiddelbart er der intet at udsætte på den, vurderer Kaspar Bach Haabersaat.

Anne Strande Jensen døde i den hotellejlighed, som firmaet normalt benytter sig af. Idet lejligheden var udbrændt, har politiet svært ved at finde beviser i efterforskningen.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.