Annonce:
Annonce:

Asyl-shoppere fængslet som 'halskæderøverne'

To unge asylansøgere, der er rejst rundt i Europa, sigtes foreløbig for et af de mange røverier og tyverier i København, hvor ofrene har fået stjålet deres guldhalskæder

Annette Nielsen fik stjålet sin guldhalskæde til 50.000 kr. af et par unge røvere, og mener at kunne genkende den unge til venstre i billedet. (privatfoto og politifoto)
Annette Nielsen fik stjålet sin guldhalskæde til 50.000 kr. af et par unge røvere, og mener at kunne genkende den unge til venstre i billedet. (privatfoto og politifoto)
Annonce:
Følg Krimi

To unge på 16 og 17 år, der er på asylshopping i Europa, er blevet varetægtsfængslet i Københavns dommervagt, foreløbigt sigtet for et af de gaderøverier, der har plaget København de seneste uger.

En række ofre er på åben gade og ved højlys dag blevet overfaldet og har fået stjålet deres guldhalskæder. Enten er halskæderne hurtigt blevet revet af dem, eller ofrene er blevet slået og skubbet, før gaderøverne har flået guldhalskæderne til sig.

Sent i aftes blev tre unge asylansøgere anholdt på Nørrebro i København på en internetcafé, da vidner genkendte dem fra politiets efterlysningsfotos på Ekstra Bladets netavis.

Overfaldet af guldrøvere på vej til begravelse: Nu er de mistænkte anholdt

Annonce:

Politiets beviser rakte dog kun til at fremstille to af de tre anholdte, og de blev i dag varetægtsfængslet for 13 dage i surrogat på grund af deres unge alder. Den ene er fra Algieriet, og det er den anden formentlig også. En 26-årig, som kender de to andre, er løsladt.

De sigtes foreløbig for et af de anmeldte røverier, som skete tirsdag den 17. juni i Heimdalsgade på fortovet ved Rådmandsgades Skole, hvor offeret blev slået i brystet og holdt i nakken, mens hans guldhalskæde blev flået af.

Kvinde overfaldet på vej til begravelse

I dommervagten nægtede de to unge sig skyldige. Anklageren mente, at den 17-årige er væsentligt ældre end den identitet, som han opgiver. Politiet tror, han er i begyndelsen af 20´erne, og der bliver nu iværksat retsmedicinske undersøgelser af ham.

Annonce:

Den 17-årige er ikke registreret som asylansøger i Danmark, men har været på besøg hos den 16-årige, der har søgt asyl i Danmark og bor i Auderødlejren. Den 17-årige havde forinden været fire måneder i Sverige og tidligere cirka en måned i Tyskland. Inden da havde han været otte måneder i Spanien. Han hævdede i dommervagten, at han hverken i Tyskland eller Spanien havde han været i kontakt med myndighederne.

Kvinde overfaldet på vej til begravelse

Den 16-årige forklarede i dommervagten, at han søgte asyl i Danmark for to uger siden. Inden da var han et halvt år i Tyskland og forinden i Italien og Frankrig. Samlet har han været i Europa i fire år og har tidligere søgt asyl i England og Tyskland.

Nu ville han egentlig til Sverige, men var 'strandet' i Danmark.

Pas på: De røver din guldkæde

I dommervagten oplyste anklageren, at de sigtede er mistænkt for flere røverier eller tyverier.

Københavns politi offentliggjorde i går overvågningsfotos af tre mistænkte fra overfald i Heimdalsgade og Ægirsgade på Nørrebro. De to sigtede, der blev fængslet i dag, mistænktes for en række andre forhold, som politiet nu efterforsker.

Annonce:

48-årige Annette Nielsen, der fik røvet sin Ole Lynggaard halskæde til 50.000 kr. ved et busstoppested på Tagensvej, har med stor sikkerhed genkendt den ene af de anholdte som røveren, der flåede halskæden af hende, mens hun var på vej til en begravelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: