Tiltale: Forsynede bod med 1,7 ton hash

Syv formodede bagmænd tiltalt i forlængelse af den stort anlagte razzia mod fristadens hashhandel

Politiet var talstærkt til stede, da de mange anholdte 13. marts blev fremstillet i bundter ved Københavns Byret. (Foto: Linda Johansen)
Politiet var talstærkt til stede, da de mange anholdte 13. marts blev fremstillet i bundter ved Københavns Byret. (Foto: Linda Johansen)
Følg Krimi

Endnu syv personer er nu tiltalt som bagmænd til den organiserede hashhandel på Christiania.

Mændene, der er mellem 37 og 50 år, skal ifølge anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt, have orkestreret opbevaring, distribution og handel med ikke under 1,7 ton hash.

Hash, der for en stor dels vedkommende, menes at være endt i mindst én bod i fristadens Pusher Street.

Ulovlighederne skal være begået i perioden december 2012 til marts 2014.

Kilder anslår over for Ekstra Bladet, at profitten på hashen forsigtigt sat lyder på 20-30 kroner per gram. Holder det stik, skal de nu tiltalte i løbet af knap halvandet år have distribueret hash med udsigt til en fortjeneste på over 43 mio. kroner.

Ifølge anklagerne mod de syv blev hashen opbevaret af mindst fire af de tiltalte på to adresser i Maribo på Lolland. Herfra blev den angiveligt delt op i mindre portioner, inden den blev videredistribueret til en række adresser i hovedstadsområdet – inden det altså endte på disken i mindst én bod på Christianias Pusher Street.

Tiltalen mod de syv er seneste udvikling i sagen om den organiserede hashhandel på Christiania, der begyndte, da politiet 13. marts ransagede over 150 adresser samt anholdt og sigtede over 80 personer i forbindelse med en storstilet razzia på Sjælland.

HA´er tiltalt som bagmand til hashbod

Blandt de anholdte var flere medlemmer af rockergruppen Hells Angels, herunder den fremtrædende Michael Brokside, som dagen efter varetægtsfængslingen blev fundet død i sin celle på Politigården i København.

Portræt: Brokside skød den store rocker-krig ind

Ekstra Bladet kunne derudover i kølvandet på razziaen afsløre, at der også var en person fra politiets egne rækker blandt de anholdte, nærmere betegnet en tidligere hundefører fra Københavns Politi samt dennes kæreste.

Politiet eftersøger stadig flere personer, der skal tiltales i sagerne, men som har været som sunket i jorden siden politiaktionen den 13. marts.

Hash-betjent bliver frivilligt i fængsel

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+