Annonce:
Annonce:

Røvet på vej til begravelse: Fantastisk de er fængslet

Annette Nielsen har intet tilovers for de asylansøgere, der røvede hende på vej til begravelse

Politiet mistænker disse to unge mænd for røveriet af Anette Nielsens halskæde. (Foto: Politiet/Privat)
Politiet mistænker disse to unge mænd for røveriet af Anette Nielsens halskæde. (Foto: Politiet/Privat)
Annonce:
Følg Krimi

- Det er helt fantastisk.

Annette Nielsen er jublende glad for, at de formodede røvere, der søndag rev en meget værdifuld guldkæde af hendes hals, er fængslet.

- Nu håber jeg bare, at det er dem. Jeg er sikker på, at jeg kunne genkende den ene, men den anden er jeg usikker på, siger Annette Nielsen til Ekstra Bladet.

Asyl-shoppere fængslet som 'halskæderøverne'



Overfaldet af guldrøvere på vej til begravelse: Nu er de mistænkte anholdt



Kvinde overfaldet på vej til begravelse

De fængslede er to unge - formentlig algeriere - på 16 og 17 år, der er på asylshopping i Europa.

De er foreløbigt sigtet for et af de gaderøverier, der har plaget København de seneste uger.

Annette Nielsens Ole Lynggaard guldhalskæde til en værdi af omkring 50.000 kr. blev flået af hende i søndags, da hun ved 13.30-tiden stod ved et busstoppested på hjørnet af Tagensvej og Bispebjerg Bakke i Københavns nordvest-kvarter.

Annonce:

Hun skulle ikke med bussen, men ventede på sin mand, der skulle hente hende, fordi parret skulle køre til en begravelse.

- Det er simpelthen så forfærdeligt, at man ikke kan få lov at gå i fred på gaden. Jeg har boet på Nørrebro hele mit liv, og har altid kunnet gå i fred på gaden, fortæller Annette Nielsen.

Den overrumplede og chokerede kvinde nåede ikke engang at råbe op, før guldrøverne var flygtet med hendes halskæde over gaden, hvor en tredje mand ventede. De to forbrydere hev så hårdt i den forsvarsløse kvinde, at hendes kjole blev revet i stykker under optrinnet.

De to fængslede blev anholdt sammen med en tredje mand sent onsdag aften, efter et vidne havde genkendt dem fra politiets efterlysningsfotos på ekstrabladet.dk.

Politiets beviser rakte dog kun til at fremstille to af de tre anholdte, og de blev i går varetægtsfængslet i 13 dage i surrogat på grund af deres unge alder.

Annonce:

Annette Nielsens guldkæde er endnu ikke fundet, og hun forventer heller ikke, at se den igen.

- Politiet sagde, at der var en mulighed, da de skulle foretage en ransagning, men jeg har ikke hørt noget, så det tror jeg ikke. Den er nok omsat, siger hun til Ekstra Bladet.

Den 17-årige er ikke registreret som asylansøger i Danmark, men har været på besøg hos den 16-årige, der har søgt asyl i Danmark og bor i Auderødlejren.

Den 17-årige havde forinden været fire måneder i Sverige og tidligere cirka en måned i Tyskland. Inden da havde han været otte måneder i Spanien. Han hævdede i dommervagten, at han hverken i Tyskland eller Spanien havde han været i kontakt med myndighederne.

De to fængslede er mistænkt for flere røverier. De nægter sig skyldige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: