Politi kræver to unge fængslet for drab på rocker

Der blev ikke brugt våben under opgør på bodega i Helsinge, hvor 42-årig rocker faldt om og døde.

Den afdøde Bandidos-rocker køres væk i rustvogn mandag morgen.
Følg Krimi

Ved du noget? Så tip os på SMS/MMS 1224 eller mail til 1224@eb.dk

Efter en rockers død på et værtshus i Helsinge vil en anklager mandag kræve to unge mænd varetægtsfængslet i sagen.

Den 42-årige mand fra Bandidos afgik ved døden efter et slagsmål på Van Helsinge Bodega på Vestergade sent søndag aften.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet har anholdt to mænd på 19 og 23 år, og begge sigtes for manddrab.

Mændene er til afhøring sidst på formiddagen mandag, og derfor kan politikommissær Henning Svendsen ikke udtale sig om, hvad de siger til sigtelsen.

Den 42-årige faldt om, og derefter fik han hjertestop.

Intet tyder på, at der er brugt våben under opgøret på bodegaen, men Henning Svendsen understreger mandag, at der endnu ikke foreligger en obduktionserklæring.

Angiveligt har politiet talt med vidner til slagsmålet.

- Vi forsøger at få fastslået hændelsesforløbet præcist, siger politikommissær Henning Svendsen.

Årsagen til sammenstødet har han ingen kommentarer til mandag formiddag.

Og han ønsker heller ikke at kommentere oplysninger i pressen om, at den afdøde skal være Poul Joachim Hansen, som kaldes Big Mac.

Grundlovsforhøret med de to anholdte finder sted i Retten i Helsingør.

Ved du noget? Så tip os på SMS/MMS 1224 eller mail til 1224@eb.dk

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind