Brødre nægter sig skyldige i drab på Bandidos-rocker

Et brødrepar på 19 og 23 år nægter sig skyldige i drab på 42-årig Bandidos-rocker. Den ældste bror erkender vold

Følg Krimi

Ved du noget? Så tip os på SMS/MMS 1224 eller mail til 1224@eb.dk

RETTEN I HELSINGØR (Ekstra Bladet): To brødre på henholdsvis 19 og 23 år nægter sig skyldige i manddrab på den 42-årige Bandidos-rocker Poul Joachim Hansen efter et værtshusslagsmål natten mellem søndag og mandag. 

Rockeren, der går under navnet Big Mac, døde af et hjertestop efter slagsmålet.

De to brødre er sigtet for i fælleskab at slå Bandios-rockeren i brystet, og efter han faldt til jorden, skulle de ifølge anklagen have tilført ham adskillige knytnæveslag. Den ældste bror erklærede sig dog skyldig i paragraf 244, altså almindelig vold.

Der var godt fyldt op på tilskuerrækkerne i retten, hvor især de to sigtedes venner var mødt talstærkt op. Kun to bandidos-rockere var mødt op. De havde ingen vest på, men bar t-shirts, hvor der stod 'Bandidos MC Klub'.

Der var ligeledes flere politibetjente både i uniform og civil grundet sagens karakter.

Der blev begæret lukkede døre, men der er ikke navneforbud i sagen.

Det var på dette værtshus, at de tre mænd kom på at slås, og Big Mac døde. (Foto: Jakob Jørgensen)
Det var på dette værtshus, at de tre mænd kom på at slås, og Big Mac døde. (Foto: Jakob Jørgensen)

Banalt slagsmål

Slagsmålet foregik på Van Helsinge, der er et værtshus i Helsinge i Nordsjælland. Her kom de tre mænd i slagsmål, hvor den 42-årige Big Mac faldt til jorden. Han blev så kvæstet, at der måtte tilkaldes redningspersonale.

- Mens redningsfolkene behandlede ham på stedet, fik den 42-årige pludselig hjertestop. Det lykkedes ikke at genoplive manden, og han døde på stedet, oplyser Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.

Ekstra Bladet har mandag været i kontakt med værtshusejeren David Cosnett, der er utrolig ked af det.

Han ser episoden som en ulykke og er overbevist om, at det ikke var de to brødres hensigt at slå Big Mac ihjel.

- Det var et banalt skænderi. De begyndte at skændes i baren, og den afdøde får et slag, hvorefter han falder til jorden med et hjertetilfælde. De prøver at genoplive ham, men det lykkedes ikke, siger værtshusejeren, David Cosnett til Ekstra Bladet, der i respekt for Big Macs familie har valgt at holde værtshuset lukket i dag.

Far til to

David Crosnett fortæller også, at der som udgangspunkt ikke er mange rockere, der gæster hans værtshus, fordi de ikke må bære rygmærker derinde. Ifølge værtshusejeren havde Big Mac heller ikke rygmærke på søndag aften.

- Jeg kendte ham rimeligt godt, og har gjort i mange år. Jeg følte også han respekterede mig. Vi kunne godt lave sjov med hinanden. Bare han opførte sig ordentligt, siger han.

Han fortæller, at afdøde var rar nok som person, og at han kendte ham tilbage fra dengang han havde en bar i Græsted, hvor Poul Joachim Hansen også kom.

- Jeg er også familiefar. Han havde to børn, og en kone og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i den sorg, de nu må igennem, siger David Cosnett.

Ved du noget? Så tip os på SMS/MMS 1224 eller mail til 1224@eb.dk

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind