Enhver flypassagers værste mareridt blev natten til onsdag virkelighed for 165 rejsende om bord på et fly fra South African Airways.
Mens alle slappede af under flyvningen fra Johannesburg til Hong Kong, kom den store Airbus 340-600 uden varsel ind i svær turbulens over Malaysia.
Ramte loftet
Mange, som ikke havde spændt sikkerhedsbælterne, blev kastet op fra sæderne, fortæller vidner fra flyet til South China Morning Post.
- De fleste af de kvæstede ramte loftet i kabinen med hovedet, siger Brian Heuer, der var om bord sammen med sin kone.
TV: Vingedel på to meter knækkede af under flyvning
Mindst 25, heraf tre besætningsmedlemmer, kom til skade - to af dem alvorligt.
Verden gik under
Mange sov, da lufthullerne pludselig opstod. En anden passager, der kun vil kaldes Caroline, oplyser, at de fleste tilskadekomne sad i den bagerste del af flyet.
- Det føltes, som om verden gik under, siger sydafrikaneren David Mkumbuje, der var på forretningsrejse til den sydkinesiske by Guangzhou. Han fortæller, at turbulensen stod på i adskillige minutter.
Baby blev slynget rundt i flyet
Straks efter kaldte besætningen fra flight SA286 op til tårnet i Hong Kong. Det skete kl. 23 lokal tid, og der blev bedt om assistance efter landingen, som skete kl. halv et natten til onsdag uden problemer.
Læsioner i nakken
Ikke færre end 14 ambulancer og fire brandsprøjter stod klar, da flyet taxiede ind. Et mobilt førstehjælpscenter var også etableret i lufthavnen.
Flyskræk? Lad kaptajnen berolige dig her
Alle de værst tilskadekomne var mænd - en af dem havde læsioner i nakken. 20 af de kvæstede blev bragt til tre forskellige hospitaler i Hongkong.