Mor og søn stukket ned: Ung mand vristede kniv fra gerningsmand

Mor og etårig søn er i kritisk tilstand efter knivstikkeri på åben gade. Barnets far, en 41-årig mand, er anholdt og sigtet for drabsforsøg - han vil ikke udtale sig til politiet

Her bliver de to ofre for knivstikkeriet kørt på hospitalet (video: Jan Schmidt)

Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det var en 33-årig kvinde og hendes etårige søn, der mandag eftermiddag blev stukket ned på åben gade i Københavns Nordvestkvarter. Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen om det tragiske knivstikkeri omkring klokken 16.15. Her kom de to, som er forældre til den etårige dreng, gående sammen med den lille dreng ved en boligblok på Tornsangervej.

Ifølge vidner skændtes de højlydt, og pludselig slog den 41-årige mand den 33-årige kvinde, hvorefter han stak både kvinden og sønnen flere gange.

- Der er to borgere, blandt andet en ung mand, der får vristet kniven fra ham og holder ham fast, til vi når frem, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Jensen.

- Det er meget prisværdigt, at folk griber ind, selv om han står med en kniv, tilføjer han.

Politiet er mødt talstærkt op ved Tornsangervej og Mågevej, hvor en kvinde og hendes barn er blevet stukket ned. (Foto: Kenneth Meyer) Krimi Mor og barn stukket ned på åben gade

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)
 

Hvad motivet for overfaldet er, mangler politiet fortsat at finde frem til.

- Manden vil ikke udtale sig til os, lyder det fra politiet sent mandag aften.

Det er endnu uvist, hvor omfattende skaderne på den 33-årige kvinde og den etårige dreng er.

- Deres tilstand er kritisk, men stabil, siger Kenneth Jensen.

- De er begge blevet stukket flere gange, tilføjer han og bekræfter vidneforklaringer om, at kvinden blandt andet er stukket i nakkeregionen, mens den lille dreng har fået flere knivstik i maven.

- Det er nogen af stederne, de er blevet stukket, ja, lyder det.

Gerningsmanden blev anholdt på stedet og var til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, inden han blev kørt ind til afhøring. En tolk blev tilkaldt,fordi manden, som er af afrikansk afstamning, ikke talte så godt dansk, men han nægtede at udtale sig til politiet.

Han vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for dobbelt drabsforsøg.