Annonce:
Annonce:

Stak mor og 1-årig ned: 'Han var begyndt at drikke alkohol'

33-årig mor og 16 måneder gammel søns tilstand stadig kritisk, men stabil efter drabsforsøg, siger politiet

Det var på Tornsagervej i KBH-Nordvest, at den 33-årige og hendes barn blev overfaldet og knivstukket. (Foto: Jens Desling)
Det var på Tornsagervej i KBH-Nordvest, at den 33-årige og hendes barn blev overfaldet og knivstukket. (Foto: Jens Desling)
Annonce:
Følg Krimi

Den 41-årige Mohamed Ali Mohamed fra Somalia, som er sigtet for forsøg på dobbelt manddrab ved mandag på åben gade at have stukket sin 33-årige ekskone og sin egen 16 måneder gamle søn med en 8,5 centimeter lang urtekniv på Tornsangervej i Københavns nordvestkvarter, var ifølge beboere i Center Sandholm uligevægtig og ude af balance 14 dage op til drabsforsøget.

Årsagen var problemer i ægteskabet, fortæller somaliske kilder i Center Sandholm.

Havde ændret sig
Den 41-årige nu drabssigtede er på såkaldt ’tålt ophold’ og bor i Center Sandholm, efter at han i 2010 blev idømt to års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt.

TV: Han reddede mor og etårig fra gal knivmand

Men fordi han ikke kan udsendes til Somalia, kan straffen ikke fuldbyrdes.

Mor og søn stukket ned: Ung mand vristede kniv fra gerningsmand

Annonce:

- Jeg talte tit med Ali. Jeg opfattede ham som en sød og glad fyr. Han kom ofte på mit værelse og jeg på hans, og vi sad og snakkede sammen eller spillede fodbold. Men han havde ændret sig på det seneste.

- Han var begyndt at drikke alkohol, hvilket jeg aldrig tidligere havde set, og sidst, jeg så ham i Sandholmlejren for ca. 14 dage siden, kom han gående med en stor flaske alkohol inde i lejren, fortæller en ung somalier, som har fået afslag på asyl i Danmark, men ikke har kunnet udsendes.

Mor og barn stukket ned på åben gade

- Jeg har mange gange siddet og snakket med ham, enten på mit værelse eller hans, og jeg har ofte set hans kone i lejren med deres baby.

- Han måtte jo ikke arbejde og fik kun lommepenge af Røde Kors hver 14. dag. Han havde det svært. Hver dag klokken ti skulle han melde sig i lejren hos politiet og skrive under. Det er svært at være gift og far til et lille barn på den måde. Men det er frygteligt, hvad han har gjort, siger hans landsmand.

Annonce:

Ingen fremtid
Ismael Debboub fra Algeriet, der selv er på tålt ophold i Danmark efter at have afsonet ti års fængsel for væbnet bankrøveri og forsøg på manddrab på Falkoner Alle på Frederiksberg, siger:

- Rigtig mange får depressioner og giver op på grund af forholdene i lejren. Mange bliver aggressive og flygter ind i alkohol, stoffer og kriminalitet. Det er frygteligt, at han har stukket sin egen kone og barn ned og forsøgt at myrde dem, siger Ismael Debboub.

Ekstra Bladet har gentagne gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra centerleder Michael Ehrenfels, Center Sandholm.

Kan ikke afhøres

Københavns Politi har endnu ikke kunnet afhøre den 33-årige kvinde, som mandag blev stukket ned af sin eksmand.

- Vi har kort talt med hende i går, men har ikke kunnet afhøre hende. Der er en lille bedring hos moderen, men hendes tilstand er stadig, hvad lægerne kalder kritisk, men stabil, og vi har ikke hørt yderligere fra lægerne siden i går, siger efterforskningsleder Jan Højer, afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

Annonce:

- Vi er stadig i den begyndende fase af efterforskningen og håber, at vi i næste uge kan komme tættere på en afhøring, siger efterforskningslederen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: