Carstens ekskæreste dræbte deres søn: Hun er ynkelig

Den 36-årige mor, som kvalte fire-årige Rasmus sidste år, får i dag sin dom

Carsten Damgaard håber at få svar på, hvorfor hans ekskæreste valgte at kvæle deres fælles søn Rasmus den 16. december sidste år. (Foto: Rene Schütze/Privatfoto)
Carsten Damgaard håber at få svar på, hvorfor hans ekskæreste valgte at kvæle deres fælles søn Rasmus den 16. december sidste år. (Foto: Rene Schütze/Privatfoto)
Følg Krimi

Hvorfor slog hun Rasmus ihjel?

Carsten Damgaard håber at få svaret, når han i dag for første gang står ansigt til ansigt med den 36-årige LB siden drabet på deres fælles søn i Aalborg sidste år.

- Det bliver selvfølgelig ikke fedt, men det er heller ikke noget, jeg frygter. Jeg synes bare, at hun er ynkelig, siger faderen Carsten Damgaard til Ekstra Bladet inden dagens retssag.

Her endte fire-årigt offer for drab

Moderen har overfor politiet erkendt, at hun kvalte Rasmus, efter hun havde hentet ham i børnehave den 16. december.

- Hun hentede ham kl. 15.30, og kl. 16.20 slog hun ham ihjel. Hun skrev samme da på nettet, at hun havde løbet en tur. Hvad skete der? Det er så uretfærdigt at slå ham ihjel, siger faderen.

Der er kun afsat en enkelt dag til sagen, da den kører som en tilståelsessag ved retten i Aalborg.

- Jeg er ikke hævngerrig, men det er da surrealistisk at skulle til en retssag med sin ekskæreste, som har dræbt min søn. Jeg glæder mig bare til at få sat et punktum, siger Carsten Damgaard.

Rasmus' far før begravelsen: Mest triste dag i mit liv

Læge angriber far til dræbte Rasmus: Han opfører sig patetisk

Carsten har set sin døde søn

I månederne op til drabet kæmpede forældrene en hård kamp om samværet med Rasmus. Al kommunikation foregik gennem statsamtet, og den tilspidsede situation er muligvis en del af forklaringen på tragedien.

- Rasmus skulle holde jul med mig, og hun var måske bekymret over, hvad statsamtet ville beslutte. Jeg ved det ikke, siger den 48-årige far.

Den tiltalte mor er blevet mentalundersøgt og er erklæret egnet til almindelig fængselsstraf, men Carsten Damgaard har ingen håb eller forventninger til straffens længde.

- Jeg har ingen mening om straffen. Hun skal leve med at have slået Rasmus ihjel, men en straf bringer jo ikke Rasmus tilbage.

Ekstra Bladet følger retssagen i dag i Aalborg kl. 9.15.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+