Ekskæresten dræbte fire-årige Rasmus: Jeg er ked af det hver dag

Retssagen mod den 36-årige mor starter tirsdag i Aalborg

Carsten Damgaard bliver hver dag mindet om tabet af sin søn. - Det gør ondt at se en far med sin søn, siger han. (Foto: Rene Schütze)
Carsten Damgaard bliver hver dag mindet om tabet af sin søn. - Det gør ondt at se en far med sin søn, siger han. (Foto: Rene Schütze)
Følg Krimi

Den 16. december sidste år hentede den 36-årige mor LB sin fire-årige søn Rasmus i børnehaven i Aalborg.

Klokken var 15.30 og ifølge Rasmus far har pædagogerne efterfølgende fortalt, at Rasmus var glad og i godt humør.

Kl. 16.20 var han død. Kvalt af sin egen mor i hendes lejlighed i Strynøgade i Aalborg.

Hvad der skete i de skæbnesvangre 50 minutter er fortsat et mysterium.

- Det var et chok for alle. Hun havde samme dag skrevet på nettet, at hun havde løbet en tur i en god tid. Hvad skete der? Det er så uretfærdigt at slå ham ihjel, siger faderen Carsten Damgaard før retssagen i retten i Aalborg.

- Jeg vil bare have svar på, hvorfor hun gjorde.

Her endte fire-årigt offer for drab

Rasmus' far før begravelsen: Mest triste dag i mit liv

Efter drabet håbede Carsten Damgaard, at Rasmus kunne begraves på Frederiksberg kirkegård, men skifteretten i Aalborg besluttede, at Rasmus' mor måtte bestemme, hvor sønnen skulle begraves, og hun besluttede, at det skulle være i Aalborg.

- Vi har besøgt graven to gange. Den 6. februar på Rasmus' fødselsdag og så i sommer, og så kører vi også forbi i dag (i går, red.), fortæller Carsten Damgaard.

Han er sammen med sin kæreste og steddatter langsomt ved at komme videre efter den tragiske hændelse.

Læge angriber far til dræbte Rasmus: Han opfører sig patetisk

- Det er stadig skidt, og jeg er ked af det hver dag. Min kæreste, som var meget knyttet til Rasmus, er først lige begyndt på job igen i mandags, fortæller faderen, som sammen med sin kæreste og steddatter har modtaget krisehjælp.

- Vi har både modtaget psykologhjælp alene og sammen og været i terapigrupper, men det er stadig svært, når jeg f. eks. ser en far og hans søn på Burger King.

Moderen har overfor politiet erkendt, at hun kvalte Rasmus, efter hun havde hentet ham i børnehave den 16. december.

Der er kun afsat en enkelt dag til sagen, da den kører som en tilståelsessag ved retten i Aalborg.

Ekstra Bladet følger retssagen i dag kl. 9.15.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+