Annonce:
Annonce:

30-årig dømt: Ville voldtage små piger

En ung mand tog kontakt til adskillige piger under 12 år på forskellige chatsider på nettet. Nu skal han i fængsel

Annonce:
Følg Krimi

Mindst 11 små piger er via børnechatsider som Moviestarplanet blevet kontaktet af en 30-årig københavnsk mand, som havde til hensigt at mødes med dem for at have sex.

Nu er den 30-årige blev idømt 10 måneders ubetinget fængsel for forsøg på voldtægt og bluffærdighedskrænkelse.

Chatsiderne, som den nu dømte mand befandt sig på i slutningen af 2013 og starten af 2014, henvender sig til børn i alderen 8-15 år. Samtlige piger, som manden kontaktede, var under 12 år.

Onanerede foran 11-årig
Kun ved en enkelt af dem lykkedes det dog at etablere mere end blot skriftligt kontakt. Således mødtes han via webcam med en 11-årig jysk pige, som han sendte nøgenbilleder til og onanerede foran. Han fik også hende til at sende nøgenbilleder, som politiet fandt på hans arbejdstelefon.

Annonce:

Sagen er blevet kørt som en tilståelsessag ved byretten i København, og dommen faldt mandag. Senioranklager Jakob Buch-Jepsen er tilfreds med dommen, som han kalder afbalanceret i forholdet mellem forbrydelsens alvor, og hvor langt den 30-årige nåede med sine planer.

- Det blev stoppet, mens han stadig var på det ganske tidlige forsøgsstadie, siger han med henvisning til voldtægtsforsøget. Blufærdighedskrænkelsen - i form af onani, sprogbrug og de billeder, der blev sendt til den ene pige - er fuldbyrdet, slår senioranklageren fast.

Snak med børnene
Samtidig opfordrer han forældre til at være opmærksomme.

- Det her er et kerneeksempel på en groomingsag, men det er forholdsvist sjældent, at man ser det ske i sådanne forum - hvor børnene er så unge. Men det her bør give forældre anledning til at tage en snak med deres børn, siger han og tilføjer, at for eksempel Red Barnet har en side med retningslinjer for sikker chat.

Udover de 10 måneders fængsel skal den 30-årige betale sagens omkostninger samt en erstatning på 5000 kroner til den 11-årige pige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: