Der findes flere veje ind i et hus, og de fleste er klar over, at vil man undgå indbrud, så gælder det om at lukke og låse døre og vinduer. Måske derfor valgte en kvinde i søndags i byen Thousand Oaks i den amerikanske delstat Californien, at forsøge at slippe ind via en skorsten.
En utrolig skidt beslutning skulle det vise sig, for kvinden endte med at sidde fast og måtte hjælpes ud af det lokale brandvæsen inden hun blev anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen.
Ifølge det lokale politi havde kvinden, der er identificeret som Genoveva Nunez-Figueroa, tidligt søndag morgen forsøgt at komme ind i huset fra taget og gennem skorstenen. Da hun sad fast begyndte hun at græde, og det fik naboer til at slå alarm til politiet.
Med hjælp fra en kran og ved at bryde dele af skorstenen ned, lykkedes det brandfolk efter er et par timers arbejde at få hende fri og på hospitalet.
Ud over en sigtelse for ulovlig indtrængen er hun sigtet for at opgive falsk forklaring til en betjent.
