Annonce:
Annonce:

Naboer til skuddræbt: Han var en enspænder

Naboerne til den nu afdøde 36-årige mand, der fredag blev dræbt med en pistol, fortæller, at han var en enspænder og oftest passede sig selv

(foto: Anthon Unger / redigering: Sarah Stilling Skrivergaard)
Annonce:
Følg Krimi

Der var stille på Stolemagerstien på Amager tirsdag, men det har langt fra været et par stille dage for beboerne i den opgang, hvor den 36-årige mand blev fundet død i lørdags.

De naboer, Ekstra Bladet taler med i den afdøde mands opgang, beskriver ham som en enspænder, der sjældent havde gæster på besøg.

En nabo, der er på vej ud af døren, virker lettere chokeret over det store politiopbud og det faktum, at hans nabo er afgået ved døden.

- Jeg kender ham ikke så godt, men han hilste altid pænt, når jeg mødte ham, siger naboen, der netop er vendt hjem fra ferie og altså ikke har bemærket noget usædvanligt i dagene forinden.

Annonce:

Den afdødes overbo har derimod stort set været i sin lejlighed konstant siden torsdag, men heller ikke han har oplevet noget mistænkeligt. Han bruger meget af sin tid med høretelefoner på, og det kan være årsagen til, at han ikke har hørt det dræbende skud.

Mand skudt i hovedet - efterforskes som drab

Politiet gik hjem – og kom tilbage
Han bekræfter, at den afdøde mand altid virkede flink og hilste venligt, men fortæller også, at han ofte har lugtet hash fra lejligheden nedenunder. Overboen mener dog ikke, at der hverken plejede at være støj eller mange gæster hos den, som han beskriver det, store mand.

Da Ekstra Bladet første gang ankom til gerningsstedet mandag eftermiddag havde politiet pakket sammen, men efterladt et stykke afspærrings-tape hen over døren til den 52 kvadratmeter store to-værelses lejlighed, der med al tydelighed bekræfter det usædvanlige fund.

Tirsdag formiddag var politiet til gengæld tilbage på gerningsstedet, hvor retsmedicinere var i fuld gang med at afsøge spor i lejlighedens indgangsparti.

Annonce:

Vidner bekræfter, at der både mandag og tirsdag har været stor aktivitet, hvor adskillige patruljevogne og hundepatruljer har gennemsøgt området for værdifulde spor.

Postkassen brudt op
Området omkring Stolemagerstien, hvor den dræbte boede, er berygtet som et forholdsvis hårdt belastet område.

Den døde mands overbo har boet i opgangen siden 1999, men han afviser, at stedet skulle være specielt hårdt ramt.

Han kommer dog i tanker om, at hans underbo for et par uger siden fik brudt sin postkasse op, og det undrer ham, fordi det ellers ikke er noget, man normalt må stå model til i opgangen.

Politiet brugte hele mandagen på at snakke med samtlige mennesker i opgangen for at finde ud af, om nogen har oplysninger, der kan bringe dem tættere på mysteriets løsning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: