Har du billeder eller ved du noget om røveriet? Så kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)
Fakta Quick på Nordre Fasanvej er kort før klokken 15 tirsdag eftermiddag blevet udsat for et røveri.
Det oplyser Københavns Politis vagtchef til Ekstra Bladet.
- Vi har haft et røveri ude i Fakta Quick og er i fuld gang med at undersøge, hvad der er sket, siger vagtchef Kristian Aasgaard til Ekstra Bladet.
Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere om røveriet, men kan fortælle, at de stadig ikke har anholdt en formodet gerningsmand.
Vidner på stedet fortæller til Ekstra Bladet, at politiet er massivt til stede på stedet, hvor blandt andet politimænd med maskinpistoler kredser i området.
Fakta Quick er afspærret, mens politiet i øjeblikket arbejde på at finde ud af, hvad der er sket.
Ekstra Bladet følger sagen...