Annonce:
Annonce:

14 dræbt i spansk busulykke

Jeg kan ikke stoppe, råbte chaufføren før en busulykke i Spanien

Dødstallet stiger time for time efter en busulykke sent lørdag aften i Spanien. Bussen rullede ned ad skrænten. (Foto: EFE)
Dødstallet stiger time for time efter en busulykke sent lørdag aften i Spanien. Bussen rullede ned ad skrænten. (Foto: EFE)
Annonce:
Følg Krimi

Dødstallet fortsætter med at stige efter en voldsom busulykke i Spanien sent lørdag aften.

Søndag formiddag oplyser spanske medier, at 14 er blevet dræbt. I morges lød antallet af dræbte på 12, men nu er meldingen, at yderligere to personer er afgået ved døden.

Herudover er 41 blevet såret.

Ulykken skete ved Cieza i nærheden af Murcia i den sydøstlige del af landet, da bussen af ukendte grunde kørte ud over en skrænt og rullede 15 meter ned.

Ulykken regnes for at være den værste busulykke i Spanien siden år 2000.

Bremserne svigtede

Bussens chauffør overlevede og skal ifølge det spanske nyhedsbureau EFE have sagt på hospitalet, at bremserne svigtede.

Kort inden ulykken råbte han ifølge de spanske medier:

- Jeg kan ikke stoppe, jeg kan ikke stoppe!

Han er efterfølgende blevet testet for alkohol og narko, og prøverne er negative, meddelte myndighederne i nat.

Ifølge en talsmand for den spanske redningstjeneste skete ulykken omkring midnatstid, da bussen var på vej tilbage til byen Bullas, efter at bussens unge passagerer havde været på udflugt i hovedstaden Madrid.

30 ambulancer blev sendt til stedet i nat, og redningsfolk kæmpede længe for at frigøre en del personer, som sad fastklemt i bussen.

Hele natten har myndighederne været i gang med et omfattende arbejde med at få identificeret de døde og kvæstede, så familierne kan blive underrettet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: