Annonce:
Annonce:

Fængselsbetjente savner psykologhjælp på hårde afdelinger

Tilsynsrapporter afslører, hvordan et presset fængselspersonalet føler sig underbemandet

Annonce:
Følg Krimi

Manglen på mere struktureret psykologhjælp til fængselspersonalet er åbenlys.

Det mener Kim Østerbye, der er formand i Fængselsforbundet.

Som det er nu, har personalet adgang til to timers psykologhjælp fire gange om året, eller hvis der opstår en akut, voldsom episode. Men det er alt for lidt, mener han.

- Det kunne være to timer om måneden, hvor man kan samles gruppevis. Hvis nogen skiller ud, kunne psykologen også tage dem enkeltvis. De fleste har brug for at læsse af med sådan et job.

Et indblik i arbejdet som fængselsbetjent afslører en hverdag præget af vold, trusler, selvmordsforsøg og chikane. Det viser en række tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet i de danske fængsler, som Ritzau har fået aktindsigt i.

I rapporterne fortæller fængselsbetjente, hvordan de føler sig konstant bagud på grund af manglende ressourcer.

Annonce:

Et særdeles voldsomt tilfælde stammer fra Vestre Fængsel. Her forsøgte en indsat at hænge sig selv, så ansatte måtte genoplive den indsatte.

Men på grund af travlhed mente de ikke, at der var mulighed for at trække sig tilbage, holde pause og bearbejde oplevelsen.

I stedet fortsatte de fem minutter senere med at dele mad ud - ellers ville de blive forsinkede.

Hos Fængselsforbundet ryster man på hovedet.

- Tænk, at der ikke er tid til at puste ud efter sådan en oplevelse, siger Kim Østerbye.

- I den almindelige dagligdag får vi alt for lidt hjælp. Vi mangler, at der er tid til at snakke de ting, vi oplever, igennem, tilføjer han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke kommentere Kim Østerbyes forslag. I stedet henviser han til Kriminalforsorgen.

Her forstår direktør Thorkild Fogde Fængselsforbundets ønske om bedre opfølgning på voldsepisoder.

Annonce:

- I den nye flerårsaftale indgår det, at vi skal arbejde med en mere systematisk supervision og opfølgning efter de her episoder samt tilføre mere mandskab til især bandeafdelingerne. Det er vi i fuld gang med, så der er forbedringer på vej.

Han afviser dog at forholde sig til forslaget om fast psykologhjælp hver måned.

- Det har jeg ikke indsigt nok til at afgøre. Nu styrker vi afdelingerne med ekstra mandskab og gennemgår vores arbejdsgange. Så må vi høre, hvad fagfolkene siger. Hvis de anbefaler det, kunne det jo godt blive en model, der kunne indgå, siger Thorkild Fogde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: