Mandag aften blev endnu en kvinde udsat for overfaldsvoldtægt af en gruppe mænd i Sverige.
I forvejen er fire kvinder indenfor et tidsrum på to måneder blevet gruppevoldtaget i Malmø, og mandagens voldtægt udspillede sig i Österåker, der ligger godt 30 kilometer nord for Stockholm.
I følge SVT skete voldtægten ved 22-tiden, hvor kvinden blev overfaldet på vej hjem fra arbejde. Flere mænd skal have deltaget i sexoverfaldet.
Politiet efterforsker nu sagen. Vanen tro har de ikke udsendt signalement af gerningsmændene.
Politi efter gruppevoldtægt: ’Det var ulykkeligt, at vi sagde det’
De fire overfaldsvoldtægter i Malmø-området har ligeledes været overfaldsvoldtægter, hvor enlige kvinder, der har bevæget sig udenfor om aftenen eller natten er blevet overfaldet af grupper af mænd.
Alle fire sager er fortsat uopklarede. Selvom politiet i Malmø gerne hører fra eventuelle vidner eller andre, der måtte kende til de grove overfald, så har man også her fravalgt at udsende et muligt signalement af gerningsmændene.