Annonce:
Annonce:

'Bager-Ali' risikerer nu at blive udvist: Han er tiltalt for brandstiftelse

Ali Parnian fra Tingbjerg blev frifundet for anklagen ved retten i Lyngby, men anklageren har anket til Østre Landsret, hvor den 19-årige iraner fredag kræves udvist af Danmark

Fem maskerede mænd smadrede lørdag aften Ali Parnians bageri i Tingbjerg. Foto: Overvågningsvideo
Annonce:
Følg Krimi

Efter massiv sympati fra danskerne, politisk støtte fra Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg og en indsamling på over 470.000 kr., der blev startet af folketingsmedlem Mette Abildgaard (K), risikerer ’Bager-Ali’ fra Tingbjerg nu at blive udvist af Danmark.

Østre Landsret indleder fredag en ankesag, hvor statsadvokaten i København kræver den 19-årige Ali Parnian idømt en fængselsstraf og en ubetinget udvisning af Danmark for forsætlig brandstiftelse i en BMW 320, der blev brændt af i Værløse den 10. november 2016 – kort tid efter, at ’Bager-Ali’ kom til Danmark.

Bager-Ali fik besøg af Støjberg: - Ingen kan garantere min sikkerhed

Annonce:

Ali Parnian blev frifundet for brandstiftelsen ved en dom i retten i Lyngby den 3. oktober 2017, hvor hans dengang 20-årige ven, der også er iraner, tilstod brandstiftelsen og blev idømt seks måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og en betinget udvisning af Danmark.

Statsadvokaten har anket både frifindelsen af Ali Parnian og den 20-åriges dom, og kræver hans straf skærpet, og at udvisningen gøres ubetinget.

Forsvarer påstår frifindelsen stadfæstet
Advokat Poul Erik Petersen, der er forsvarer for den landskendte bager fra Tingbjerg, siger, at hvis Østre Landsret kender Ali Parnian skyldig i brandstiftelsen, risikerer han at stå i en meget vanskelig situation, hvis han bliver udvist.

- Vi påstår frifindelsen fra retten i Lyngby stadfæstet, men hvis landsretten skulle komme til et andet resultat, så protesterer vi mod, at Ali bliver udvist – subsidiært at en udvisning bliver gjort betinget. Ali vil jo gerne blive her i landet, siger Poul Erik Petersen.

Indsamlingen til Ali afsluttet: Så meget blev der samlet

Annonce:

- Vores forberedelse af ankesagen har ikke været optimal, fordi Ali jo har været travlt optaget den seneste tid med alt det postyr, der har været omkring hans person, siger Poul Erik Petersen.

Ali: - Jeg er uskyldig
Ali Parnian siger selv til Ekstra Bladet, at han er uskyldig i brandstiftelsen: - Jeg blev frikendt i byretten. Jeg er uskyldig. Sagen ligger flere år tilbage, og den har intet med sagen om hærværk og afpresning mod mig at gøre.

Østre Landsret har kun afsat en dag til ankesagen, og dommen ventes fredag eftermiddag.

Fik sit bageri totalsmadret: Her er Alis løfte til gavmilde danskere

I retten i Lyngby erkendte den 20-årige ven til Ali Parnian sig skyldig i at have brændt sin svogers BMW 320 af, som den 20-årige havde stjålet. Bilen havde en værdi af 36.500 kr.

Han forklarede, at Ali Parnian var med til brandstiftelsen efter at de sammen havde købt to liter benzin på en tankstation i en glasflaske.

De købte også gazebind og håndsprit i en Netto, der skulle bruges til at antænde flasken med benzin.

Annonce:

Forbrændt i ansigtet
En tredje kammerat var sammen med Ali Parnian og den 20-årige, og kammeraten blev forbrændt i ansigtet, da denne stak ild til bagagerummet, inden lunten var klar.

Efter afbrændingen af BMW´en henvendte den 20-årige sig til politiet og tilstod, at han havde stjålet sin svogers BMW, men sat den fra sig igen.

Ifølge domsudskriften fra Lyngby Ret forklarede Ali Parnian, at hans vens forklaring var usand.

Ali havde været med til at købe benzinen, men det var fordi, vennen ikke havde penge til benzin og ikke skulle løbe tør. De havde også været i Netto for at købe forskellige ting, og det kan godt være, det var gaze og håndsprit, men det var ikke noget, som Ali lagde mærke til.

Troede bilen var købt
- Vi talte ikke om at brænde bilen af, forklarede Ali Parnian. Han troede nemlig, at vennen havde købt den af sin svoger for 5000 kr.

Ali Parnian forklarede, at vennen, der blev forbrændt i ansigtet, havde fået forbrændingerne, fordi han havde leget med en spraydåse og en lighter.

Annonce:

Retten i Lyngby siger om frifindelsen af Ali Parnian, at efter de modstridende forklaringer fra ham og den 20-årige ven 'findes det ikke godtgjort, at tiltalte Ali Parnian var på gerningsstedet, da bilen blev afbrændt'.

- Det findes heller ikke med den til domfældelse nødvendige sikkerhed godtgjort, at Ali Parnian var klar over, at den indkøbte benzin skulle anvendes ved afbrænding af bilen. Af disse grunde frifindes Ali Parnian, skriver retten i dommen.

Stjal svogerens bil
Optakten til tyveriet og afbrændingen af BMW´en var, ifølge dommen, at svogeren havde glemt sine bilnøgler hjemme hos den 20-åriges familie. Han tog hjem til Ali, og de talte om at de skulle køre i bilen.

Næste dag hentede den 20-årige Ali på hans skole, og de kørte blandt andet til Roskilde. På et tidspunkt ringede svogeren og var sur over, at hans bil var stjålet.

Svogeren sagde, at hvis det var dem, der havde stjålet den, og de blev taget af politiet, så ville de få alvorlige problemer. Herefter blev de, ifølge den 20-åriges forklaring, enige om, at det bedste ville være, at brænde bilen af.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: