Bagmandspolitiet sigter to i USA for udbyttesvindel

To personer med bopæl i USA er blevet sigtet for at svindle den danske stat for mere end 12 milliarder kroner

Efter en stribe skandalesager vil regeringen allerede næste år helt nedlægge Skat og erstatte det. Det fortalte Lars Løkke tilbage i juni (Video: Ritzau)
Følg Krimi

Bagmandspolitiet er nået et skridt videre i efterforskningen af svindel med refusion af udbytteskat, som har kostet den danske statskasse mere end 12,3 milliarder kroner.

Ifølge Politiken har Bagmandspolitiet sigtet to personer med bopæl i USA for at være hovedmænd i svindelnummeret sammen med den 46-årige brite Sanjay Shah, som opholder sig i Dubai, og som indtil nu har været hovedmistænkt.

De er alle tre sigtet for bedrageri "af særlig grov beskaffenhed".

Det viser oplysninger fra bagmandspolitiet i Danmark til anklagemyndigheden i den tyske by Koblenz.

Oplysningerne skulle bruges til at få en tysk domstols godkendelse til at ransage blandt andet den tyske North Channel Bank i Mainz, samt fem selskaber som står bag den lille tyske bank.

Politiken har fået adgang til oplysningerne bag ransagningerne, som fandt sted den 20. juni.

Tidslinje: Den vilde svindel-sag

2006: Ifølge Bagmandspolitiet overfører den 47-årige udenlandsdansker 130.000 kr. til Sven Jørgen Nielsens konto i Nordea. Overførslerne fortsætter til og med 2009, så der i alt overføres 1,7 mio. kr. Pengene bliver aldrig selvangivet.

2007: De to sigtede bedrager, ifølge Bagmandspolitiet, statskassen for 37,4 mio. kr. i såkaldt udbytteskat, som i 14 portioner overføres til den 47-åriges caribiske selskab i skattely.

Den 47-årige køber en luksusvilla for 6,1 mio. kr. i en amerikansk sydstat – og begår ifølge Bagmandspolitiet skattesnyd for 716.000 kr., der stammer fra udenlandsk aktieudbytte.

Ifølge Bagmandspolitiets sigtelse fortsætter udenlandsdanskeren med denne praksis til og med 2009. Han underdrager dermed samlet statskassen for 3,3 mio. kr.

2010: Den nu 47-årige bliver udenlandsdansker, flytter til USA og køber en pragtvilla til 13 mio. kr.

2011: Sven Jørgen Nielsen kommer i søgelyset hos Bagmandspolitiet og Skat. Myndighederne har opdaget pengeoverførslerne fra vennen.

2012: Svindlen med udbytteskat tager fart. Den nu 68-årige fortsætter i sit job.

Frem til 2015 bliver den danske stat svindlet for 12,3 mia. kr. af et netværk, hvor den britiske statsborger Sanjay Shah mistænkes som hovedmand.

2013: Skatteankenævnet afgør, at Sven Jørgen Nielsen har ’forsømt at betale skat’ og har handlet ’groft uagtsomt’ med sin private selvangivelse. Alligevel fortsætter han i sit job.

2014: Skat har bedt de amerikanske myndigheder om at opkræve 16,6 millioner kroner hos den 47-årige udenlandsdansker. Han nægter at betale. Året efter rejser han sag ved en amerikansk domstol. Han anfægter, at USA kan opkræve hans skattegæld til Danmark, men taber sagen i 2016.

2015: Sven Jørgen Nielsen flytter til Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen fra Skatteankenævnet.

I august afsløres det, at Skat er blevet svindlet for 12,3 mia. kr.

Sven Jørgen Nielsen bortvises og sigtes i sagen om udbytteskat.

2016: Sven Jørgen Nielsen afviser i en DR-dokumentar, at han bevidst har medvirket til svindel. Han erkender et venskabeligt forhold til en central person i den store sag om de 12,3 mia. kr.

2017: 23. maj anholdes den 47-årige i Københavns Lufthavn. Tre dage senere anholdes Sven Jørgen Nielsen i Sverige. Begge sidder nu varetægtsfængslet.

2017: Politiken skriver, at Bagmandspolitiet har sigtet to personer med bopæl i USA i sagen om svindel med refusion af udbytteskat for mere end 12 milliarder kroner.

Chefen for Bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen, bekræfter over for Politiken, at ransagningerne har fundet sted. Han afviser dog at forholde sig til oplysningerne om de nye sigtelser.

- Hele vejen gennem denne her sag har jeg haft en linje, hvor jeg ikke kommenterer på personspørgsmål, siger han til avisen.

Ifølge oplysningerne fra Bagmandspolitiet omfattede svindelnummeret blandt andet 212 amerikanske pensionsfonde, som tilsyneladende slet ikke eksisterede. Nogle af de formodede fiktive fonde havde konto i den tyske bank.

Ved at hævde, at pensionsfondene ejede aktier i danske selskaber for mange milliarder, påstod svindlerne, at pensionsfondene havde ret til at få udbytteskat retur efter aftaler om dobbeltbeskatning mellem Danmark og USA.

Den del af svindlen omfatter ifølge Bagmandspolitiets oplysninger til den tyske anklagemyndighed hele 10,9 milliarder kroner, eller 88 procent af det samlede svindelbeløb på 12,3 milliarder kroner.

Samtlige 212 pensionsfonde er forbundet til mindst en af de to amerikanske mænd, som nu er mistænkt som hovedmænd i sagen.

De to mænd er henholdsvis 47 og 49 år og har bopæl i henholdsvis New Jersey og Minnesota.

Den omfattende svindel med udbytteskat fandt ifølge Skats oplysninger sted imellem 2012 og 2015.

Svindlen skete ved, at selskaber i udlandet søgte om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de ejede de aktier, de ville have tilbagebetalt skat for.

Sådan blev Skat snydt

Skat har udbetalt mere end 12,3 milliarder kroner til folk bosat i udlandet, som har udnyttet et hul i Skats kontrol.

Det drejer sig svindel med forfalskede aktieudbytter, hvor selskaber i udlandet har søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

I mange lande skal selskaber ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 procent.

Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.

Hidtil har det kun været fremme, at svindlen begyndte i 2012.

Men den 'lille udbytteskattesag' viser, at bagmandspolitiet nu mener, at det allerede begyndte i 2007.

Ifølge sigtelserne, har en central medarbejder i Skat tilsyneladende spillet en vigtig rolle lige fra begyndelsen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+