Annonce:
Annonce:

Bagmandspolitiet: Tre advokater bag svindel til 211 millioner kr.

Advokater sendte regninger, der var langt større, end det de havde udført arbejde for, lyder tiltalen

Annonce:
Følg Krimi

Økonomisk kriminalitet for godt 211 millioner kr.

Sådan lyder Bagmandspolitiets tiltale mod advokat-trioen Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen fra det nu konkurs- og skandaleramte advokatfirma Johan Schlüter Advokatfirma I/S.

I juli 2015 blev Susanne Fryland bortvist og politianmeldt af kollegerne Schlüter og Halgreen på mistanke om, at hun havde snydt tv- og filmproducenter fra ind- og udland for 100 millioner kr. ved ikke at have afregnet de fulde beløb, som producenterne havde til gode i ’rettighedspenge’, for eksempel når film var vist i dansk TV.

Politianmeldelsen mod Fryland blev en boomerang for Schlüter og Halgreen, fordi Bagmandspolitiet mener, at de selv deltog i svindlen.

Alle tre advokater nægter sig skyldige og skyder til dels skylden på hinanden. Ingen af dem har personligt kommenteret tiltalen.

Annonce:

Bagmandspolitiets anklageskrift er nu offentliggjort, og det omfatter seks forhold, der kan give langvarige fængselsstraffe, hvis advokaterne kendes skyldige.

Statsadvokaten kræver dem alle frakendt retten til at virke som advokater. Det ventes også at rettighedsforeningerne, der har mistet de mange millioner kr., vil kræve erstatning.

Grov overfakturering

Susanne Fryland og Johan Schlüter tiltales for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed til over 115 millioner kr. ved voldsomme overfaktureringer til rettighedshaverne CAB og Filmret.

De betalte de 115 mio. kr. for meget til Registrering Danmark ApS, som Fryland var direktør for og som administrerede rettighederne, og til Johan Schlüters advokatfirma, mener Bagmandspolitiet.

De sendte regninger for administrativt arbejde med rettigheder på 171 mio. kr., men var, ifølge tiltalen, kun berettiget til 56 mio. kr.

Annonce:

CAB fik regninger på 128,6 millioner kr., mens der reelt kun var udført arbejde for 39,7 millioner kr., siger anklageskriftet. Filmret fik regninger på 42,9 millioner kr. uanset, at de to advokater kun havde udført arbejde for 16,4 millioner kr.

 

Alle tre advokater er tiltalt for skyldnersvig til 86 mio. kr. overfor fordringshaverne i advokaternes konkursramte selskaber.

Det skete ved at flytte store værdier i form af ejerandele og indtægtsrettigheder fra et selskab, der skulle udvinde og sælge vand fra Grønland.

Ifølge tiltalen brugte advokaterne 'kone-finten' ved at flytte værdierne over til et selskab, som de selv havde oprettet, og som deres ægtefæller var medejere af. På den måde gik værdierne næsen forbi på kreditorerne i de konkursramte selskaber.

Regnskabsfusk
De tre er også tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger til de lovpligtige årsregnskaber for advokatfirmaet og Registrering Danmark Aps. Det skete, ifølge tiltalen, ved at udstede og bogføre en faktura fra Johan Schlüter Advokatfirma til Registrering Danmark Aps på 12 millioner kr. for 'Honorar for juridisk bistand jan-dec 2014'.

Annonce:

Den fiktive faktura indgik herefter i begge selskabers årsregnskaber for 2014, som blev misvisende, og det er en overtrædelse af straffelovens § 296, mener Bagmandspolitiet.

Johan Schlüter er endvidere tiltalt for at have overført 550.000 kr. fra CABs konto i Nykredit Bank til en klientkonto i advokatfirmaet og for at have brugt pengene.

Susanne Fryland er også tiltalt for at have sendt to uberettigede fakturaer på i alt godt fem millioner kr. til rettighedshaveren Filmkopi og sørget for, at millionerne blev betalt fra Filmkopis konto til Registrering Danmark Aps.

Hun fik, ifølge tiltalen, også et ulovligt selskabslån på 4,5 mio. kr. i Registrering Danmark, der gik til hendes og ægtefællens personlige selskaber, hvoraf det ene solgte rideudstyr.

De tre advokater har hyret stjerneadvokater til at forsvare dem, når sagen kommer for Københavns Byret. Johan Schlüter har hyret advokat Karoly Németh, Susanne Fryland har valgt advokat Jan Erik Kornerup Jensen og Lars Halgreen har valgt advokat Jakob Lund Poulsen.

Københavns Byret har afsat 23 dage til sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: