Bandefigur blev frifundet i byretten: Fik 10 års fængsel i landsretten

Et bandemedlem blev onsdag idømt 10 års fængsel for sin rolle i vildt skyderi mellem to grupperinger på Frederiksberg i 2016

En 31-årige bandefigur fra gruppen Gremium blev onsdag i Østre Landsret idømt en straf på ti års fængsel for et bandeskyderi forrige år på Frederiksberg. 

Episoden udspandt sig sent om aftenen den 16. juni 2016 på Peter Bangs Vej og kostede den 17-årige Omid Mawlod livet.

Den nu 31-årige Valentino Vincent blev tiltalt for drab og drabsforsøg, men slap i byretten med fire års fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.

Politiet på stedet efter at en mand blev skudt og dræbt på Peter Bang Vej på Frederiksberg sidste år. Foto: Kenneth Meyer. Krimi Bandeskyderi: Frifundet for drab

Anklagemyndigheden ankede frifindelsen til landsretten for at få den 31-årige idømt en fængselsstraf for drabsforsøg.

Skyderiet var et opgør mellem den hedengangne bandegruppering Black Jackets og Gremium, som den den 31-årige Valentino Vincent er tilknyttet.

Det voldsomme skuddrama var en kulmination på en længere konflikt mellem de to grupper Gremium og Black Jackets.

Den nu dræbte Omid Mavlod kom den pågældende aften kørende i en bil på Peter Bangs Vej sammen med to andre fra Black Jackets. 

De opdagede Valentino Vincent i en anden bil, og affyrede15 skud mod det daværende prøvemedlem af rygmærkeklubben Gremium. Han havde netop bevæbnet sig med en pistol, og et større skyderi brød ud mellem bilerne.

I byretten erkendte den 31-årige Valentino Vincent at have afgivet syv skud med en halvautomatisk pistol, herunder det skud, der dræbte en 23-årig. Han blev dog frifundet for drab og drabsforsøg under henvisning til, at han havde handlet i nødværge.

Valention Vincent er tiltalt for drab og drabsforsøg i forbindelse med et voldsomt skyderi på Frederiksberg i fjor.
Foto: Kenneth Meyer Krimi Tiltalt i sag om drab: - Jeg fik en dårlig fornemmelse, og så hentede jeg pistolen på loftet

Anklagemyndigheden ankede frifindelsen til landsretten for at få ham idømt en fængselsstraf for drabsforsøg, og i landsretten fandt syv nævninger og tre dommere Valentino Vincent skyldig i drab og drabsforsøg - navnlig henset til, at den 31-årige aktivt opsøgte den konfrontation, han vidste var umiddelbart forestående. 

Skyderiet var angiveligt et hævntogt for en episode, der foregik tre uger tidligere. Her blev to Black Jackets-folk lokket i en fælde af en fra den rivaliserende gruppe. Black Jackets-folkene fik frataget bil, narkotika, tøj og mobiltelefoner. 

Valentino Vincent blev i byretten kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse ved episoden, der blev set som en voldsom ydmygelse, som skulle hævnes.

Valentino Vincent har tidligere forklaret, at han en uges tid før skyderiet blevet stoppet af to betjente fra bandeenheden, der fortalte ham, at hans liv var i fare.