Bandefrygt: Min søn må ikke være ude om aftenen

På store dele af Nørrebro hærger banden Loyal to Familia. Gruppen skaber utryghed for beboere på Nørrebro. En mor tør nu ikke længere lade sin 11-årige søn lege ude om aften

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Følg Krimi

– Han må ikke længere tage ud og spille fodbold om aftenen. Jeg har virkelig følt mig nødsaget til at begrænse hans brug af byrummet i frygt for, at han ender bandens klør, siger Anahita Malakians, der er mor til en 11-årig dreng på Nørrebro.

Flere beboere på Nørrebro har kunne mærke, at banden Loyal to Familia (LTF) den seneste tid har intensiveret deres jagt på nye medlemmer, og det har fået moren til en 11-årig dreng Anahita Malakians til at forbyde sønne at spille fodbold på gaden om aftenen.

Der er rødt alle steder, lige fra asfalten, som fyre på skateboard og bar mave ruller rundt på til de bænke, som et ungt par har slået sig ned på. Den Røde Plads er derfor nok et passende navn, og skateboarderne og parrerne vidner om leben i de tidlige dagtimer, men det er bestemt ikke med ro i maven, at Anahita Malakians sender sin søn over pladsen, når han to gange om ugen skal til Karate.

– Jeg ved, at unge bliver opsøgt af bandemedlemmer og får at vide, at 'enten er du med os eller også er du imod os', forklarer Anahita Malakians som er mor til tre og har boet 16 år på Nørrebro.

Før var de venner: Iskold luft mellem LTF og Black Army

Blandt beboere på Nørrebro florerer, der også nogle rygter om afpresning af unge drenge, hvor banden kræver penge for, at de kan opholde sig i særlige områder.

Anahitas søn er endnu ikke blevet opsøgt af banden med det formål at rekruttere ham, men han er blevet advaret om, at der er nogle risici forbundet ved at færdes på Den Røde Plads.

Banden LTF holder til på Nørrebro, hvor de nu er i gang med at ekspandere. Foto Jakob Jørgensen
Banden LTF holder til på Nørrebro, hvor de nu er i gang med at ekspandere. Foto Jakob Jørgensen
 

'Han skal ikke gå men løbe'
For Anahita er problemet, at det ikke kun er dem der kommer frivilligt og henvender sig til banderne og gerne vil være i fællesskabet, men at det nu kan være alle, der befinder sig på gaden. Hun har derfor følt, at det var nødvendigt, at hun tog en snak med sin søn.

– Snakken var ikke om blomster og bierne, men om banderne og stofferne, siger Anahita og fortsætter.

– Jeg sagde til ham, at selvom de er venlige og rare, så skal han bare løbe - jeg ved godt, at det lyder absurd, men det var virkelig den eneste løsning, som jeg kunne finde på.

Her er Danmarks rocker- og bandeadvokater: Tjener 15.000 kroner om dagen

Hun har advaret sin søn imod at ignorere dem i frygten for, at de bliver endnu mere sure på ham, derfor fniser hun også lidt nervøst, da hun forklarer, at hendes bedste råd til drengen var at flytte sig fysisk fra problemet, hvis han blev antastet på pladsen.

’LTF - til døden’
Lige omkring en kilometer derfra ligger boligområdet omkring Krakasplads, og her er man ikke i tvivl om, at det er Loyal to Familia der dikterer slagets gang.

'LTF- til døden' står der på en lille skateboardrampe på en legeplads, mens der bare står LTF på den anden side af rampen. Massevis af kameraer vidner om, at området er overvåget, men de er blevet ødelagt, og har tydeligvis ikke hjulpet på problemet.

På Krakas plads er der ingen tvivl om, hvilken bande der holder til. Foto: Jonas Olufson
På Krakas plads er der ingen tvivl om, hvilken bande der holder til. Foto: Jonas Olufson
 

På denne lille plads sælger bandemedlemmerne ifølge beboerne narkotika, og kører ræs på gaden i deres dyre biler.

– De hænger ud i vores opgange, og de er har en skræmmende adfærd, som gør at folk føler sig rigtig utrygge i området, siger formanden for den lokale ejerforening Sigynsgade og fortsætter.

Martin Hansen er formand i ejerforeningen omkring Krakas Plads, og han vil have terroriseringen stoppet. Foto Jonas Olufson
Martin Hansen er formand i ejerforeningen omkring Krakas Plads, og han vil have terroriseringen stoppet. Foto Jonas Olufson
 

– De er virkelig nogle båtnakker, og jeg får lyst til at skyde dem i knæskallen, men det er jo bare ikke løsningen på noget, siger Marin Hansen, som er forman i ejerforeningen.

Han selv har boet på Sigynsgade siden 2004, hvor det i starten var en drøm, nu fortæller han, hvordan flere beboere ikke har lyst til at bo der mere, og derfor har sat deres lejligheder til salg.

– Det er jo mig, der bor her, de skal sgu ikke have lov til at vinde, siger formanden.

Loyal to Familia

I efteråret 2012 blev banden Loyal to Familia, kaldet LTF stiftet. Banden består primært af gamle kendige af politiet fra Blågårds Plads, Skovlunde, Tingbjerg og Kokkedal.

De har udvidet sig til Nordsjælland og nu også Aarhus.

I 2013 sagde en talsmand fra banden til Ekstra Bladet:

– Vi har dannet Familia for at manifestere et broderskab mellem os fra Blågårds Plads og vores brødre andre steder i og omkring København.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.