Bandemedlem bidt i skridtet: Leder stadig efter hunden

Fem bliver fremstillet i grundlovsforhør, efter der blev kastet med flasker i uroligheder mellem to grupperinger

Følg Krimi

Fem personer fra bandemiljøet i Aarhus bliver her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør efter en konfrontation mellem to bandegrupperinger omkring Hasle Torv i Aarhus.

De fem mænd i alderen 20 til 28 år, der alle er fra samme gruppering, er sigtet for forsøg på legemsangreb af særlig rå og brutal karakter ved at have kastet adskillige flasker mod personer fra den anden gruppe i aftes omkring kl. 21.20.

Hund bider bandemedlem i skridtet under tumult i Aarhus

Undervejs gik det galt i egne rækker, da en person blev bidt i skridtet af en hund.

Det tyder på, at hunden tilhørte en person i den gruppering, som den skambidte mand også hører til. Hunden var væk, da politiet kom til stedet, og politiet har ikke billeder af den, så de kan fastslå, hvilken type, der er tale om.

- Indtil videre er det noget af det, vi er ved at finde ud af. Hvis den kommer i vores varetægt, bliver den behandlet som en helt almindelig hundesag med hunde, der bider mennesker, siger vicepolitiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi.

- Blev hunden brugt aktivt i angrebet?

- Det kan jeg ikke svare på. Det  er også noget af det, vi er ved at prøve at finde ud af, siger han.

Han ønsker ikke at sige nærmere om offerets tilstand pt., men der har ikke været den store samarbejdslyst fra parternes side.

- Det er nok det, der er tendensen, at man ikke altid har den store lyst til at tale med politiet, siger han.

Aarhus har haft massive problemer mellem den københavnske bande Loyal to Familia, der prøver at etablere sig i den jyske hovedstad, og lokale bander. Og det var efter alt at dømme også et sammenstød mellem de parter, der var baggrund for tirsdagens uroligheder.

Østjyllands Politi har indført en visitationszone i det vestlige Aarhus foreløbigt frem til 18. august. Den blev oprettet efter flere skudepisoder i Aarhus 25. juni og var i første omgang sat til at vare frem til 24. juli.

Her er Danmarks rocker- og bandeadvokater: Tjener 15.000 kroner om dagen

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.