Bandemedlem udvist: Politiet lå på lur

Bandemedlem får 4 år og 6 måneders fængselsstraf for forsøg på våbenbesiddelse

Politiets lille skuespil udspandt sig på Bispebjerg Hospitals område.
Foto: Kenneth Meyer
Politiets lille skuespil udspandt sig på Bispebjerg Hospitals område. Foto: Kenneth Meyer

Den 23-årige Hanad Mohamed Abdullahi Muuse, der var tilknyttet bandegrupperingen Brothas, fik sig en lang næse - og nu en lige så lang dom - da han forsøgte at afhente en pistol på Bispebjerg Hospitals område.

Politiet havde nemlig fjernet pistolen, og manden blev anholdt. Det skete 4. november sidste år.

I dag blev han i Retten på Frederiksberg idømt 4 år og 6 måneders fængsel for at have forsøgt at besidde en pistol uden ammunition som led i den verserende bandekonflikt.  Han blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Politiets lille skuespil, hvor de diskret udskiftede en ægte pistol med attrap udspandt sig Bispebjerg Hospitals område.
Foto: Kenneth Meyer Krimi 21-årig anholdt: Politiet havde udskiftet pistol med attrap

Retten på Frederiksberg lagde til grund, at tiltalte var tilknyttet bandegrupperingen Brothas, og at forsøget på besiddelse af våbnet var sket som led i den verserende bandekonflikt.

Retten dømte derefter efter straffelovens § 81a, der giver mulighed for at forhøje straffen med indtil det dobbelte for besiddelse af skydevåben under en væbnet bandekonflikt, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Retten har i dag sendt endnu et klart signal om, at samfundet ikke accepterer samfundsundergravende bandekriminalitet, hvor våben er ude i det det offentlige rum. Dommen er i tråd med den seneste praksis, hvor personer der deltager i voldelige konflikter får forhøjet straf ved besiddelse af skydevåben. Derfor er jeg også meget tilfreds med dommen i dag, siger anklager Tanja Søderlund.

Den tiltalte ankede dommen til landsretten.