Annonce:
Annonce:

Bandemedlemmer amok til koncert

Flere tilhørere blev fredag aften fanget midt i et masseslagsmål, da medlemmer af banden LTF gik amok til koncert på Vega i København

Rapperen Kid Ink måtte fredag aften afbryde sin koncert i København. Foto: Ekstra Bladet
Rapperen Kid Ink måtte fredag aften afbryde sin koncert i København. Foto: Ekstra Bladet
Annonce:
Følg Krimi

Flere medlemmer af grupperingen Loyal to Familia deltog i det masseslagsmål, som fredag aften afbrød en koncert i spillestedet Vega i København.

Det bekræfter Københavns Politi, som dog ikke ønsker at uddybe nærmere overfor Ekstra Bladet.

Fredag var flere hundrede mennesker samlet for at høre den amerikanske kunstner Kid Ink, men i slutningen af koncerten blev festlighederne afbrudt af en gruppe på op imod 30 personer, som pludselig gik amok.

Flere af slagsbrødrene bar ifølge øjenvidner tydelige tegn på at tilhøre bandegrupperingen - herunder tatoveringer og trøjer med LTF-markeringer.

Annonce:

- Der havde været nogle få sammenstød inden, men så eskalerede det hele ret hurtigt. Min veninde og jeg stod i midten af det hele, da folk pludselig begyndte at smadre løs på hinanden, fortæller en 19-årig kvinde, som deltog i koncerten. Hun ønsker at være anonym.  

- Det var kaos. Pludselig stod der seks-syv mennesker og slog løs på en mand, som lå på gulvet. Han blev sparket og trampet i hovedet, og der var blod over alt, fortæller øjenvidnet.

Kæmpe slagsmål afbryder koncert med kendt rapper

Flere deltagere ved koncerten blev ifølge oplysninger til Ekstra Bladet fanget i slåskampen. Herunder en mand i kørestol, og en ung pige, som fik revet sin arm af led, da hun forsøge at komme ud af mængden.

Også Ekstra Bladets mand på stedet kunne fredag aften fortælle, hvordan en person hoppede fra scenen og ned på gulvet for at standse slåskampen. Det lykkedes dog ikke, og rapperens sikkerhedsvagt valgte derfor at afbryde koncerten, mens vagter fra Vega forsøgte at stoppe slagsmålet.

Annonce:

- To store grupper med 10-15 personer i hver gik til angreb på hinanden. Vagterne løb hen til dem med det samme, men de var i undertal og formåede ikke at fjerne folk fra hinanden, fortalte han.

En af Kid Inks ansatte - en rapper, som opvarmede for dem amerikanske stjerne - blev ifølge flere øjenvidner også skadet i den voldsomme slåskamp.

- Imens forsøgte Kid Ink at sige til folk, at de skulle stoppe og slappe lidt af, fortæller et vidne til Ekstra Bladet.

Københavns Politi efterforsker lørdag fortsat, hvordan slagsmålet opstod og på at navngive de personer, som var involveret. Politiet registrerede allerede fredag aften flere af de personer, som den tilkaldte patrulje mødte på stedet.

- Men vi har endnu ikke nogen anholdt, fortæller vagtchef Lars Westerweel.

Efter slagsmålet fredag aften gennemgår spillestedet Vega nu alle rutiner i forbindelse med sikkerheden. Det fortæller kommunikationschef Ditte Stig Kramer til Ekstra Bladet.

- Vi har nogle professionelle vagter, som heldigvis kan håndtere den her slags. Vi er selvfølgelig vant til forskellige typer af koncertgæster, men sådan en aften som i går er bestemt ikke hverdag for os, siger Ditte Sig Kramer.

- Som udgangspunkt er alle jo velkomne hos os, men er man aggressiv, så er det ikke Vega, man skal besøge, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: