Bandidos-veteran kan igen færdes frit

Efterlysning afblæst: Jim Tinndahn, tidligere Europa-præsident for Bandidos, er blevet afhørt af svensk politi

Den tidligere Bandidos-boss Jim Tinndahn, 53, er blevet afhørt i Sverige. (Foto: Joachim Adrian)
Den tidligere Bandidos-boss Jim Tinndahn, 53, er blevet afhørt i Sverige. (Foto: Joachim Adrian)

Den tidligere Europa-præsident for rockerklubben Bandidos Jim Tinndahn behøver ikke længere at se sig over skulderen efter svensk politi, når han går på gaden.

Tinndahn har ellers været efterlyst af ordensmagten på den anden side af sundet i forbindelse med et trafikuheld fra 2012, men rockerveteranens advokat, Poul Hauch Fenger, siger til Ekstra Bladet, at den 53-årige nu har været til afhøring hos politiet i Malmø.

- Min klient er glad for nu ikke længere at være efterlyst, efter at vi har talt med svensk politi. Han ser frem til, at sagen nu kan finde sin endelige afslutning, siger Poul Hauch Fenger fra Nyhavnsadvokaterne om afhøringen, der fandt sted torsdag 12. februar.

Bandidos-veteran fra sit skjul: Jeg er klar til at samarbejde

Forvirring om forsvinden
Dermed beror sagens eventuelle videre forløb på politiets efterforskning, og der synes at være lagt låg på den misforståelse, der opstod, efter politiet i Skåne oplyste, at Jim Tinndahn havde været forsvundet siden juni sidste år.

- Vi ved ikke, hvor han er, og vi undrer os, sagde Ola Stockelius fra politiet i Skåne dengang til Kvällsposten.

Udtalelsen blev ledsaget af overvejelser om at udstede en international arrestordre på Tinndahn, og det var denne melding, som i første omgang fik den forhenværende Bandidos-boss’ advokat til at kontakte myndighederne.

Mr. Bandidos: Var rockerboss for hele Europa

Etablerede Bandidos i Danmark
- Som hans advokat har jeg været i kontakt med dansk politi, der oplyser, at han ikke er efterlyst herhjemme, lød reaktionen fra Poul Hauch Fenger.

Tinndahn var manden bag etableringen af de to første danske Bandidos-afdelinger i Stenløse og Hørsholm i 1992, og han var frem til 2012 rockerklubbens øverste leder i Europa. Han er fortsat medlem af Bandidos og deltager i klubbens møder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.