Det ligner en parkering, der går galt.
I hvert fald forsøger en minibus at forlade sin parkeringsbås, men ender med at smadre ind i en travl restaurant.
Den gruopvækkende hændelse blev fanget på overvågningskamera i Jiangsu-provinsen i det østlige Kina i starten af juni.
Ifølge lokale medier havde føreren lånt bilen af en ven og var ikke bekendt med styretøjet - og det gjorde altså, at han mistede herredømmet over bilen.
Syv mennesker blev skadet, hvilket også ses i videoen, heraf blev tre alvorligt kvæstet.
Se den chokerende ulykke i klippet foroven.