Svensk politi er torsdag formiddag massivt til stede ved Brunnsparken i Göteborg, hvor et barn ifølge politiet er blevet stukket ned.
Barnets alder og køn er endnu ikke oplyst.
Det skriver flere svenske medier, herunder Aftonbladet og Göteborgs-Posten.
Anmeldelsen om knivstikkeriet indløb omkring 12.30.
Situationen er kritisk
Til medierne fortæller pressemedarbejder hos politiet Thomas Fuxborg, at det fortsat er uklart, hvad der præcis er sket, men at barnet er blevet kørt til hospitalet med ambulance.
- Meldinger fra stedet lyder, at barnet bløder fra maven, siger han.
- Situationen er kritisk.
En formodet gerningsmand er i politiets varetægt. Ifølge SVT er der tale om en mand i 30'erne.
De svenske medier skriver, at sagen foreløbigt efterforskes som drabsforsøg.
Ekstra Bladet følger sagen ...