Annonce:
Annonce:

Beboer jagtede tyv: Fandt farlig bombe i vaskekælder

Beboer troede, han var på udkig efter en tyv, men fandt sprængfarlig bombe. 25-årig mand nægter sig skyldig.

Annonce:
Følg Krimi

Det var en beboer i en opgang på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus, der alarmerede politiet om fundet af en bombe den 30. oktober sidste år.

Det retlige efterspil er i gang ved Retten i Aarhus. Her er en 25-årig mand med somalisk baggrund tiltalt for at have fremstillet og opbevaret bomben i kælderen.

Bomben bestod af 400 gram sprænglegemer, detonator og diverse metalstykker, og den kunne ifølge politiet forvolde betydelige skader og være til stor fare for mennesker i nærheden.

Beboeren, der anmeldte fundet af bomben, forklarer i retten, at han blev vækket tidligt om morgen, ved lyden af en dør der blev sparket ind til et kælderrum.

Han troede, det var en tyv, som var på spil, og skyndte sig ned i kælderen for at se, hvad der foregik.

Annonce:

Han forklarer, at han ser en mand, der gemmer sig bag et lagen. Kun et par blå badesandaler stikker frem. Pludselig springer manden frem fra lagenet og forsvinder ud af vaskerummet.

'Det er helt galt'
Derefter finder beboeren bomben i en mellemgang. Da han ikke har sine briller på, samler han den op.

- Så ser jeg, at det er en bombe, og at det er helt galt, siger beboeren, der skynder sig at lægge bomben fra sig igen.

Da han forlader kælderen, ser han igen et glimt af den førnævnte mand, som forsvinder op ad trappen.

Anklage: Somalier lavede bombe og gemte den i kælder

Beboeren har dog ikke ved en senere fotokonfrontation kunnet udpege manden, han så i kælderen, som værende identisk med den tiltalte.

Men beboeren mener at have set, at manden i kælderen forsvandt ind i nabolejligheden ved siden af anmelderens.

Den tiltalte har fortalt, at han ganske rigtigt har haft sin gang i denne lejlighed.

Han har forklaret, at han ofte kom der for at hygge sig med vennerne, spille Playstation og ryge hash.

Annonce:

Fingeraftryk på plasticomslag
Men den tiltalte nægter at have haft noget som helst med bomben at gøre.

Der er dog en række tekniske beviser, der peger på en kobling mellem den tiltalte og bomben.

Politiet har fundet fingeraftryk fra den tiltalte på det plasticomslag, som bomben var anbragt i.

Man har også fundet dna fra den tiltalte på et stykke køkkenrulle, som var viklet om lunten.

Forsvareren har gjort gældende, at dna og fingeraftryk kan stamme fra køkkenrulle og en rulle med plasticposer, som kan være afsat af den tiltalte i lejligheden.

Det beviser dog ikke, at det er den tiltalte, der har fremstillet og opbevaret bomben, lyder argumentet.

Sagen har kørt over tre retsdage og ventes afsluttet i dag. Dommen afsiges dog muligvis først senere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: