Har du kendskab til sagen, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Politiafspærringen var tirsdag fjernet ved Edvard Thomsens vej, hvor en anholdt 30-årig bankmand mandag styrtede i døden.
Intet ved gården og opgangen bar under Ekstra Bladets besøg på stedet i går præg af den tragedie, som dagen forinden havde udspillet sig på adressen.
Var under mistanke for økonomisk kriminalitet
Beboere i opgangen chokerede
I opgangen mødte vi Amanda, som var hjemme i sin lejlighed, da det skete.
- Min nabo bor lige under den lejlighed, hvor han sprang fra. Hun sad i sin sofa, da hun så ham falde og så kom hun løbende ind til mig. Så gik vi sammen ud på altanen for at se, hvad der var sket. Men vi gik hurtigt ind igen, da det ikke var særlig rart at se på, fortæller hun.
Sprang i døden foran øjnene af to politifolk
Hun kendte ikke afdøde, men boede i samme opgang.
- Jeg så hans kone og en anden ligge en rose i gården, hvor han faldt, fortæller Amanda.
Naboer til dræbt mand: Der lød et brag
En anden beboer i lejligheden, der var hjemme, da politiet og anholdte befandt sig på bopælen, var Kirsten Weise. Hun så afspærringerne og er meget chokeret over, hvad der er sket.
- Jeg tænkte for mig selv, hvad der dog kunne være sket, da jeg så politiets afspæringer.
- Det er altid sørgeligt, når sådan noget sker. Man tænker jo, at sådan noget aldrig vil ske, der hvor man bor, siger hun.
Hun så efterfølgende politiet bære en række kasser ud af afdødes lejlighed.