Beha kort før tragisk vandscooter-ulykke: - Nu håber vi ikke, at de sejler nogen ihjel

TV-værten var indkaldt som vidne i en sag, hvor en ung mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter han ramte to unge piger med sin vandscooter

Mikkel Beha blev kort tid efter ulykken afhørt. Foto: Kenneth Meyer
Mikkel Beha blev kort tid efter ulykken afhørt. Foto: Kenneth Meyer

Den erfarne sejler Mikkel Beha var sammen med sin familie i Københavns Havn den 6. maj 2017, da to unge piger blev dræbt af en vandscooter.

Anklagemyndigheden havde derfor indkaldt ham som vidne i retten onsdag formiddag. Det skriver BT og TV2, der begge var til stede i Københavns Byret.

Her er en 25-årig mand tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder - og han og syv kammerater er desuden tiltalt for at sejle så hensynsløst, at andre personers liv og helbred var i fare.

Viste videoer fra før dødsulykke: Vandscootere ræsede gennem havnen

I retten fortalte han ligesom en række andre vidner, at de otte vandscootere havde enorm fart på, da de sejlede gennem Københavns Havn.

Mikkel Behas sønner havde tidligere set et par af de samme vandscootere, der et par uger forinden var ved at sejle dem ned inde i den smalle kanal ved Gammel Strand. Da var sønnerne blevet truet, fortalte Mikkel Beha i retten.

Familien var derfor meget opmærksomme, da de endnu engang så vandscooter-sejlerne. De optog derfor en video af gruppen, som blev fremlagt som bevis i retten.

Tiltalt brød sammen i gråd: - Jeg ser bare den ene pige, der skriger

Billederne viste klare hvide skumsprøjt, da en vandscooter sejlede tæt rundt om båden.

- Vi taler med hinanden bagefter. Og vi siger ordene: Nu håber vi ikke, at de sejler nogen ihjel, lød det fra Mikkel Beha ifølge TV2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Familien Beha blev kort tid efter ulykken afhørt af politiet. Foto: Kenneth Meyer
Familien Beha blev kort tid efter ulykken afhørt af politiet. Foto: Kenneth Meyer
 

Få et overblik over hvordan ulykken skete her. Foto: Kenneth Meyer, Mathias Øgendal, Læservideo. Grafik: Ruten: Frans Wej Petersen, 3D grafik: Mikkel Lund. Redigering: Kristian Hansen.

Så ud som de flygtede
Efter noget tid så de vandscooterne igen. Denne gang sejlede de i høj fart den anden vej mod syd.

-  Vi talte om, at det så ud som om, at de var på flugt fra noget, sagde Mikkel Beha i retten ifølge TV2.

Alle de tiltalte har nægtet, at de lavede kunster, sejlede hurtigt, eller generede andre på vandet.

Elizabeth mistede sin datter i vandscooter-ulykke: Jeg har ondt af den mand, der slog Leah ihjel

Den 25-årige mand, som er tiltalt for uagtsomt manddrab, har erkendt, at han førte vandscooteren, der ramte båden, men han gjorde flere gange opmærksom på, at det ikke var med vilje. Og han flygtede, fordi han gik i panik.

De dræbte er den 18-årige Leah Bell, der kom fra delstaten Louisiana og Linsey Malia på 21 år, der var fra delstaten Massachusetts. De var begge på udveksling i København, da de blev dræbt.

Den ene blev dræbt på stedet, hvor den anden blev kørt på hospitalet, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.