Belgien: To betjente kvæstet af arabisk-råbende machete-mand

En mand har angrebet to politibetjente med en machete foran en politistation i Belgien.

Redningsmandskab er ankommet til politistationen for at behandle de sårede betjente. Foto: Fabian Vanhove
Redningsmandskab er ankommet til politistationen for at behandle de sårede betjente. Foto: Fabian Vanhove
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdatering, kl. 18.30: Reuters skriver, at gerningsmanden ifølge det belgiske statsmedie VTM er død, efter han blev skudt og såret af politiet. Den samme melding kommer fra britiske BBC.

----

To politibetjente er lørdag eftermiddag blevet overfaldet af en mand med machete uden for en politistation i byen Charleroi i Belgien.

Det skriver flere medier. Heriblandt BBC.

Overfaldsmanden skulle kort efter klokken 16 have råbt 'Allahu Akhbar' (Gud er stor - red.), mens han udførte angrebet, som kvæstede begge betjente.

Belgiske medier fortæller, at de sårede betjente er kvinder.

Også lokalpolitiet i Charleroi beretter om hændelsen på Twitter.

- To betjente kvæstet af en machete foran politistationen af nogen, der råbte Allah Akhbar. Gerningsmanden er skudt og såret, men i live, skriver politiet på twitter.

Vidner fortæller til RTL, at der er blevet hørt skud ved gerningsstedet, og også en ambulance er ankommet.

- Politiet beder folk om at holde sig indendøre og lukke døre og vinduer, siger vidnet.

Ifølge belgiske medier er det to kvindelige betjente, der er blevet såret. Begge er transporteret til hospitalet i byen. Umiddelbart tyder tilbagemeldinger på, at den ene kvinde er meget slemt tilredt efter angrebet.

Indenrigsminister Jan Jambon fordømmer angrebet på twitter, hvor han skriver, at det er en 'foragtelig handling', og at 'hele min støtte går til de to sårede politifolk, kolleger og familiemedlemmer'.

Også premierminister Charles Michel fordømmer angrebet på twitter, hvor han skriver 'vores tanker går til ofrene, deres familier og politiet. Vi følger situationen nøje'.

Ekstra Bladet følger sagen...

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+