Annonce:
Annonce:

Benhård dom: 16 års fængsel til sosu-hjælper

Sosu-hjælper er idømt 16 års fængsel for fire drabsforsøg på beboere på det plejecenter, hvor hun arbejdede. Hun er også dømt for tjenestemisbrug, tyveri af medicin og overtrædelse af lov om euforisende stoffer

Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I RANDERS (Ekstra Bladet): Fængsel i 16 år.

Sådan lyder dommen til den 60-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen, som er kendt skyldig i fire drabsforsøg på beboere på Plejecenter Tirsdalen, hvor kvinden har arbejdet gennem en årrække.

Dommen faldt i et nævningeting onsdag kort efter klokken 13 i den store retssal G i domhuset i Randers. Det skete efter ti foregående retsmøder, hvor der er blevet ført 40 vidner i en sag, som inklusive bilag fylder 8000 A4-sider.

Forinden havde specialanklager Jesper Rubow procederet for fængsel på livstid til den 60-årige kvinde.

Mens hendes forsvarer, Henrik Garlik, havde procederet for maksimalt 14 års fængsel til sin klient, som hele tiden har nægtet sig skyldig i tiltalen.

Annonce:

Gav beboerne stærk medicin
Drabsforsøgene blev begået i slutningen af februar og begyndelsen af marts sidste år mod de fire beboere på plejecenteret. Det skete ved, at sosu-hjælperen gav dem alle stærk medicin, som ingen af dem var blevet ordineret.

Den alvorligste del af sagen har lydt på et tilfælde af manddrab og syv drabsforsøg.

Den 60-årige kvinde blev frifundet for manddrab og tre af de syv drabsforsøg, som var omtalt i anklageskrifet. Og blev altså kendt skyldig og dømt for fire drabsforsøg.

Derudover blev hun kendt skyldig og dømt for fire tilfælde af rå, brutal eller farlig vold – hvoraf et af dem var under særligt skærpende omstændigheder med vold med døden til følge.

81-årig kvinde døde
Sidstnævnte skyldes, at et af ofrene - en 81-årig kvinde - afgik ved døden som følge af den medicin, som den tiltalte havde givet hende.

Annonce:

Når den 60-årige kvinde alligevel blev frifundet for manddrab, skyldes det, at retten mener, at sosu-hjælperen ikke nødvendigvis havde tilstrækkeligt faglig kendskab nok til at vide, hvad virkningen af præparatet Baclofen kunne være.

I dommen til Susanne Hein Kristensen blev hun ud over det nævnte frakendt retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

Desuden skal hun betale en større erstatning til ofrene i sagen.

Den dømtes forsvarer, Henrik Garlik, ankede på stedet dommen til Vestre Landsret til frifindelse, subsidiært formildelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: