Berygtede bandefolk dømt for kidnapning

I alt er 14 personer dømt i forbindelse med voldsom kidnapning i Aarhus

Svært bevæbnet politi lagde en jernring om Retten i Aarhus, da de 14 mænd blev fremstillet i grundlovsforhør efter anholdelsen. Arkivfoto: Byrd
Svært bevæbnet politi lagde en jernring om Retten i Aarhus, da de 14 mænd blev fremstillet i grundlovsforhør efter anholdelsen. Arkivfoto: Byrd
Følg Krimi
Følg Bandeland
Følg NNV
Følg Opgør og konflikter

Først blev ofrene truet. Senere blev de udsat for slag og spark, inden de blev tvunget ind i forskellige biler og frihedsberøvet.

Nu er 14 mænd dømt for den brutale kidnapning, som fandt sted på en parkeringsplads i Gellerup ved Aarhus natten til 16. januar i år.

Filmet og ydmyget
Ifølge Retten i Aarhus kunne kidnapningen af de tre ofre kulminere i en konflikt mellem bandegrupperinger. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger den københavnske bandegruppering NNV og bandefigurer fra Odense på den ene side og den aarhusianske Brabrand-bandegruppering på den anden.

Bandefolk går igen i brutale sager

Under kidnapningen blev et af ofrene låst inde i et bagagerum. En anden blev undervejs hevet ud af bilen, fik tildelt lussinger, mens han blev filmet og tvunget til at sige sit navn.

Retten i Aarhus fandt, at samtlige 14 tiltalte have gjort sig skyldige i vold og frihedsberøvelse. Heraf blev ni af dem dømt efter den særlige bandeparagraf. 

Samlet fik de tiltalte 20 års fængsel fordelt på straffe mellem ni måneder og tre år og ni måneder.

Den 25-årige Abdi Aziz Samaleh fik sagens længste straf.

Det skyldes, at han har en retsstraf fra en tidligere dom, som han var prøveløsladt fra. De næsthårdeste straffe i sagen er på et år og ti måneders fængsel.

Alle mændene - der er mellem 19 og 33 år - er dømt efter den milde voldsparagraf - og altså ikke grov vold.

Én blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, mens en anden fik en advarsel om udvisning.

Anholdt ved dramatisk aktion
De 14 mænd blev anholdt efter Østjyllands Politi havde fået oplysninger om overfaldet og kidnapningen i Gellerup.

Da politiet ankom til den aarhusianske forstad stak flere biler af fra stedet, hvorefter betjentene eftersatte.

En bil med fire mænd blev således standset i Tilst, mens de resterende 10 dømte i sagen blev standset og anholdt på motorvejen ved Vejle ved en dramatisk befrielsesaktion.

- Der er tale om et groft og voldsomt overfald, og jeg er tilfreds med, at de tiltalte samlet set blev idømt over 20 års fængsel for dét flere af dem selv kaldte for en hyggetur til Aarhus. Jeg er samtidigt tilfreds med, at flertallet af de tiltalte blev dømt efter bandeparagraffen, som var medvirkende til, at deres straf blev skærpet, siger specialanklager Jesper Rubow.

To af de dømte modtog dommen, en ankede og 11 har taget betænkningstid i forhold til at anke.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller