Berygtet narko-baron flygtet fra topsikret fængsel

En af de helt store narko-baroner Joaquin 'El Chapo' Guzman er på mystisk vis forsvundet for anden gang fra et fængsel

Se Joaquin 'El Chapo' Guzman. (Video: AP)

En af verdens mest omtalte og berygtede narko-baroner mexicanske Joaquin 'El Chapo' Guzman er sent lørdag aften flygtet fra et topsikret fængsel udenfor Mexico City, melder flere amerikanske medier, deriblandt KTLA5

Myndighederne oplyser, at Guzman sidst blev set på vej til brusebadet i Altiplano-fængslet ved 21-tiden lokal tid lørdag, men da fængselspersonalet skulle tjekke cellerne kort efter, var han forsvundet.

Manden blev anholdt for et år siden, efter han havde været på flugt i 14 år. Da blev han fanget af amerikanske og mexicanske politibetjente i en fælles mission.

Joaquin Guzman - der går under navnet 'El Chapo' - har i mange år stået i spidsen for narkokartellet Sinaloa, der har deltaget i blodige kampe med andre narkokarteller om det nordamerikanske narkomarked. Kartellet menes blandt andet at sidde tungt på heroinmarkedet i det nordøstlige USA.

Beslaglagte millioner fundet i en bil. Pengene tilhørte Sinaloa-kartellet. (Arkivfoto: AP) Krimi Privatbilleder fra kartel: Guld-våben, narko og løver

Han er en af Mexicos rigeste mænd og står angiveligt bag cirka en fjerdedel af alle de illegale stoffer, der bliver smuglet ind i USA fra Mexico. Magasinet Forbes har adskillige gange placeret ham på listen over verdens mest magtfulde personer.

Da 'El Chapo', hvis kælenavn dansk kan oversættes til 'Stump', for første gang flygtede fra et fængsel skete det ved at bestikke fængselsbetjentene og gemme sig i en vasketøjskurv. Og nu er den vilde jagt på den 167 centimeter høje mand altså sat i gang igen.

Krimi Bevæbnede mænd dræber ti i mexicansk ølhal

- Der er iværksat en aktion for at finde ham i området og på vejene i nabostaterne, lyder det i en udtalelse fra sikkerhedskommissionen. Den nærliggende lufthavn i Toluca er desuden blevet lukket efter flugten.

Før sin anholdelse i 1993 var Joaquin Guzman øverst på 'Most Wanted'-listen over narkohandlere, og da han stak af i 2001, lød dusøren for at finde ham på op til svimlende 33 millioner kroner.