Betjent anholdt: Skød sort teenager 16 gange

Politiet i Chicago i alarmberedskab efter chokerende video er offentliggjort. ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER

Laquan McDonald, 17, bevæger sig væk fra betjentene, da han bliver dræbt af 16 skud. (Video: AP)
Følg Krimi

Myndighederne i Chicago frygter voldelige optøjer efter offentliggørelsen af en video, der viser en sort teenager blive dræbt af en hvid politimand med 16 skud.

Episoden fandt sted 20. oktober 2014, og en domstol har netop tvunget politiet til at frigive videoen, der er optaget med et kamera fra en politibil.

Få timer før videoen blev offentliggjort tirsdag aften, blev politimanden Jason Van Dyke, 37, anholdt og sigtet for drab på den 17-årige Laquan McDonald.

'Misbrugte sin magt'
Anklager Anita Alvarez oplyser på et pressemøde, at Jason Van Dyke, der har været politimand i 14 år, frivilligt overgav sig til myndighederne.

- Det er min vurdering, at Laquan McDonald ikke udgjorde nogen umiddelbar trussel, da han blev skudt, siger anklager Anita Alvarez efter anholdelsen.

- Denne betjent gik for vidt, og han misbrugte sin magt, og jeg mener ikke, at det var nødvendigt at åbne ild, siger hun.

Anklager Anita Alvarez. (Foto: AP)
Anklager Anita Alvarez. (Foto: AP)

Politimanden Jason Van Dyke melder sig selv til myndighederne. (Foto: AP)
Politimanden Jason Van Dyke melder sig selv til myndighederne. (Foto: AP)

Jason Van Dyke risikerer en langvarig fængselsstraf, hvis han kendes skyldig i drab. (Politifoto)
Jason Van Dyke risikerer en langvarig fængselsstraf, hvis han kendes skyldig i drab. (Politifoto)

Van Dykes advokat har forklaret, at betjenten åbnede ild, fordi han frygtede for sit liv. Teenageren var ifølge politiet bevæbnet med en otte cm lang kniv og høj på syntetisk narko.

Rapport frikender hvid betjent: Ok at dræbe sort dreng med legetøjspistol

Men ifølge Jeff Neslund, advokat for McDonalds familie, viser videoen en 'brutal henrettelse'. Han siger, at klippet beviser, at teenageren bevæger sig væk fra politimanden, da han vælger at skyde.

Ramt to gange i ryggen
Desuden viser videoen, at politimanden affyrer de fleste skud, mens teenageren ligger forsvarsløs på jorden.

- Det første skud eller to sender ham i jorden. Han falder. Han er nede på jorden, og i de næste 30 sekunder fortsætter betjenten med at skyde, siger advokaten ifølge lokale medier.

En retsmedicinsk rapport konkluderer, at McDonald blev skudt 16 gange, herunder mindst to gange i ryggen. Rapporten bekræfter også politiets oplysninger om, at teenageren havde narkotika i blodet.

Dette skema fra retsmedicineren viser, hvordan McDonalds krop blev gennemhullet. (Foto: AP)
Dette skema fra retsmedicineren viser, hvordan McDonalds krop blev gennemhullet. (Foto: AP)

Laquan McDonald blev 17 år. (Privatfoto)
Laquan McDonald blev 17 år. (Privatfoto)

Chicagos borgmester Rahm Emanuel og politidirektør Garry McCarthy på pressemødet, hvor det maner til besindelse. (Foto: AP)
Chicagos borgmester Rahm Emanuel og politidirektør Garry McCarthy på pressemødet, hvor det maner til besindelse. (Foto: AP)

Chicagos borgmester Rahm Emanuel opfordrer alle parter til at udvise besindelse efter videoens frigivelse.

- Jeg mener, at dette er en situation, som kan bygge bro og forståelse i stedet for at skabe misforståelse, siger han på et pressemøde sent i aftes.

Chicago politidirektør, Garry McCarthy, siger, at borgerne har lov til at være vrede over nedskydningen.

- Folk har lov til at være vrede. Folk har lov til at demonstrere. Folk har lov til at ytre sig, men de har ikke lov til at bryde loven, siger han og forklarer, at politiet vil slå ned på alle, der benytter lejligheden til at lave ballade.

Præsten Jesse Jackson omfavner Tanisha Hunter, tante til Laquan McDonald, under en mindehøjtidelighed i Chicago. (Foto: AP)
Præsten Jesse Jackson omfavner Tanisha Hunter, tante til Laquan McDonald, under en mindehøjtidelighed i Chicago. (Foto: AP)

Demonstranter gik på gaden i Chicago i nat med krav om retfærdighed i sagen om den dræbte teenager. (Foto: AP)
Demonstranter gik på gaden i Chicago i nat med krav om retfærdighed i sagen om den dræbte teenager. (Foto: AP)

Sagen om Laquan McDonald er den seneste i en lang række om hvide betjente, der skyder eller på anden måde dræber sorte mænd.

Det seneste år har tusindvis af mennesker været på gaden i forskellige amerikanske byer for at vise deres harme over en stribe af sager, hvor sorte mænd har mistet livet i en konfrontation med politiet.

Demonstrationer i hele landet
Demonstrationer har blandt andet fundet sted i New York, Washington, Chicago, Boston, Baltimore og Ferguson ved St. Louis.

De værste uroligheder fandt sted i Ferguson, Missouri, hvor demonstrationerne blev voldelige, efter at en storjury havde afvist at rejse tiltale mod en betjent, der skød og dræbte den sort teenager Michael Brown.

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

HER KAN DU SE NOGLE AF DE MEST OMDISKUTEREDE EPISODER:

Defekt bremselys: 50-årige Walter Scott blev dræbt af otte skud, da han forsøgte at flygte fra en politimand i South Carolina, der havde stoppet ham, fordi han havde defekt bremselys på bilen.

TV: Politimand dræber sort mand for dårlige bremselygter

Hjemløs mand:  En hjemløs mand blev dræbt for øjnene af chokerede vidner, efter at være kommet i håndgemæng med politiet i Los Angels.

Ny chokerende video: Politiet skyder hjemløs mand i Los Angeles

Kastede med sten: Politiet skød og dræbte en 35-årig mand, efter at han angiveligt havde kastet sten efter forbikørende biler i Pasco i Washington.

TV: Chokerende video: Politi dræber hjemløs som kaster med sten

16-årig biltyv: I januar skød og dræbte politiet i Denver, Colorado, den kun 16-årige Jessica Hernandez, der sammen med fire venner kørte i en stjålet bil

Ny Ferguson-sag? Politiet dræber 16-årig pige

Begge hænder i vejret: I december mistede 36-årige Jerame Reid livet efter en konfrontation med politiet. Han havde tilsyneladende begge hænder i vejret, da han blev skudt.

TV: Rakte hænderne op: Her skyder betjent alligevel

Teenage-drab: Inden jul blev en 18-årig sort mand dødeligt såret af et skud fra en tjenestepistol tilhørende en betjent fra politiet i St. Louis i delstaten Missouri.

TV: Amerikansk politi offentliggør video fra teenage-drab

Kvalt for cigaret-handel: Den 43-årige Eric Garner mistede livet i New York efter at være blevet kvalt under en anholdelse for at have solgt cigaretter på gaden uden tilladelse.

Se video: Betjent tog halsgreb - nu er den anholdte død

Ferguson-drabet: Hvem husker ikke den sorte teenager Michael Brown, 18, der blev dræbt af politiet i Ferguson, Missouri. Da betjenten blev frikendt udløste det voldsomme uroligheder.

Ferguson i brand: Politimanden slap fri

Balladen i Ferguson: Få overblikket her

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.