Betjent dræbte teenager med 16 skud: Tiltales for mord

To skud i  ryggen: Skød også efter at den unge mand lå døende på jorden

Uddrag af obduktionsrapporten. Tegningen angiver, hvor den 17-årige Laquan McDonald blev ramt af betjentens mange skud.
Uddrag af obduktionsrapporten. Tegningen angiver, hvor den 17-årige Laquan McDonald blev ramt af betjentens mange skud.
Følg Krimi

En betjent fra Chicago, som dræbte en 17-årig sort teenager med hele seksten skud, forventes at blive tiltalt for mord tirsdag.

Det skriver nyheds-bureauet AP, som citerer en højt placeret - men unavngiven kilde tæt på efterforskningen.

Den 17-årige Laquan McDonald blev dræbt af de mange skud den 20. oktober sidste år. Politiet blev tilkaldt, da den unge mand angiveligt gik på fortorvet og stak hul i parkerede bilers dæk med en kniv.

Laquan McDonald. Privatfoto.
Laquan McDonald. Privatfoto.
 

En video, som var monteret i en af patruljevognene, viser, i følge AP, at den unge mand faktisk bevæger sig væk fra betjentene. Betjenten, Jason Van Dyke, åbner alligevel ild mod den 17-årige mand.

Det sker på omkring fem meters afstand. Han bliver også ved med at skyde efter at den 17-årige ligger døende på jorden.

Ramt i ryggen
Den efterfølgende obduktion afslørede, at Laquan McDonald var blevet ramt hele to gange i ryggen. Den unge mand var i øvrigt påvirket af narko, fastslår obduktions-rapporten.

Jason Van Dyke. Foto: Facebook.
Jason Van Dyke. Foto: Facebook.
 

Det er normalt, at sådanne video-optagelser fra patrulje-vogne bliver offentliggjort i USA. Det er dog ikke sket endnu i denne sag.

En dommer har allerede for længst beordret bystyret i Chicago til at offentliggøre videoen, så borgerne selv kan se, hvad der foregik. Fristen udløber onsdag.

Frygter oprør
Bystyret har været tilbageholdende med at udlevere videoen med drabet. De frygter, at den kan udløse voldsomme uroligheder, som dem der opstod i Baltimore, Ferguson og  Missouri, hvor unge sorte mænd er blevet dræbt af politiet under chokerende omstændigheder.

Chicagos borgmester Rahm Emanuel har opfordret parterne til at slå koldt vand i blodet og dæmpe retorikken.

Der har i flere år været spændinger mellem politiet i Chicago og minoritets-grupper. Mange afro-amerikanere mener, at politiet generelt optræder alt for brutalt.

AP har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jason Van Dyke. Hans advokat har dog forleden udtalt til amerikanske medier, at Van Dyke frygtede for sit liv og at han derfor affyrede de mange skud.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby