Betjent måtte springe for livet

36-årig mand forsøgte at køre betjent ned i Rønne på Bornholm

Følg Krimi

En politimand måtte springe for livet i forbindelse med en færdselssag i Almindings Runddel i Rønne klokken halv tre i nat.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi til P4 Bornholm.

To betjente stod ved Cirkle K-tanken, da de hørte en pludselig opbremsning og så en bil fortsætte op i selve rundkørslen.

Den ene betjent løber over til bilen, der hurtigt bakkede væk og derefter igen kørte fremad. Ifølge politiet i et forsøg på at ramme betjenten, der måtte springe til siden for at undvige.

Kort efter anholdt den anden betjent bilisten - en 36-årig mand fra Østermarie - der viste sig at være kraftigt påvirket af spiritus.

Den 36-årige er sigtet for vanvidskørsel - straffelovens paragraf 252 - der handler om hensynsløst at bringe andres liv eller førlighed i fare og har en straframme på op til otte års fængsel.

Politiets vagthavende forventer, at den 36-årige senere bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Han opfordrer i øvrigt vidner til at henvende sig. Så var du ved Almindings Runddel i Rønne ved halv-tre-tiden i nat, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt