Betjent sigtet i sag om blufærdighedskrænkelse

Mistænkt for at krænke kvinder på Københavnsk politistation, erfarer Ekstra Bladet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En ansat ved Københavns Politi er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har den pågældende gramset på en kvinde imod hendes vilje, og dette skal være sket på en københavnsk politistation.

Sagen er nu til behandling hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der behandler sager, som involverer betjente.

Her fortæller efterforskningschef, Niels Raasted, at den omtalte betjent er sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Han vil ikke bekræfte Ekstra Bladets oplysninger om karakteren af blufærdighedskrænkelse, og hvor det skal være foregået.

- Men begge forhold er fra 2019, fortæller Niels Raasted.

Det er ikke oplyst, om betjenten fortsat er i tjeneste, eller hvad hans stilling er, mens sagen behandles hos DUP.