Betjent skudt i hovedet på vej på arbejde: Nu er hans tilstand forværret

Den betjent, der tirsdag morgen blev skudt i hovedet på vej til arbejde, er nu i kritisk tilstand

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tirsdag morgen blev en betjent skudt i hovedet på vej på arbejde, og det har sendt chokbølger igennem det danske politikorps og resten af landet.

I første omgang meldte politiet ud, at manden var uden for livsfare, men nu er han i kritisk tilstand.

Det oplyser politiet i en pressemeddelse.

- Den 43-årige politimand, der i morges blev ramt af skud i hovedet, er nu i kritisk tilstand. Tidligere i dag blev det meldt ud, at politimanden var uden for livsfare, men i løbet af eftermiddagen er hans tilstand forværret og lægerne vurderer at politimanden er i kritisk tilstand, fortalte politiinspektør Svend Foldager hos Københavns Vestegns Politi på et pressemøde 19.30.

Politiinspektør Svend Foldager afslørede på et pressemøde her til aften, at vagtchefen allerede mandag aften blev opmærksom på den nu anholdte 26-årige mand. (Video: Kenneth Meyer)

En betjent blev tirsdag skudt i hovedet ved politistationen i Albertslund. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Fanget midt i kaos på politistation: Stå stille eller jeg skyder

Gal mands værk
Politiet kunne kort efter det voldsomme skyderi anholde en 26-årig mand, og der er formentlig tale om en gals mand værk.

Det oplyste politiinspektør Mogens Lauridsen på et pressemøde tidligere tirsdag.

- Alt tyder på, at det var en gal mands værk, og så er der ikke mere at sige om det, lyder det fra politiinspektøren, der dog heller ikke vil afvise, at der kan være tale om en psykisk syg mand.

Krimi Overblik: Disse betjente blev også skudt på job

Den 26-årige blev anholdt knapt en halv time efter skyderiet fandt sted ved Roskildevej i Taastrup. Han så ifølge Mogens Lauridsen ud som om, han var løbet langt, hvorfor politiet fattede mistanke.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

På nuværende tidspunkt regner politiet ikke med, at der er tale om flere gerningsmænd, ligesom de har et styrket indtryk af, at den anholdte er gerningsmanden.

- Jo mere vi har kigget på det, jo mere tyder det på, at det er gerningsmanden, fortæller han.

Han ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvad politiet ellers kender den anholdte for, ligesom politiet ikke ved, om det nøjagtigt var den ramte betjent, der var målet.

'Det er frygteligt'
Siden morgenens skuddrama har betjentene på politistationen flere gange været samlet. Og Kim Christensen understreger, at den næste tid vil byde på endnu flere snakke.

- Det er frygteligt. Der findes ikke noget, der er meget værre end det. Vi skal snakke sammen. Det er vigtigt, at vi bruger tid på det, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Politiet tog en stationær computer med, da de ransagede 26-årig mistænkts bopæl. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Politiet ransagede mistænkts rækkehus: Computer beslaglagt

Der er endnu ikke fundet et gerningsvåben, fortæller politiinspektør Mogens Lauritsen. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Hunde-betjent ramt af skud i hovedet: 'Gal mands værk'

Den ramte betjent er nu indlagt på Rigshospitalet, men er uden for livsfare.

Mogens Lauridsen forventer at det sikkerhedsmæssige opbud omkring politistationen og flere andre stationer i landet snart vil reduceres. Det er dog Rigspolitiet, som har den endelige beslutning i forhold til det.

Den 26-årige mand vil i løbet af den næste tid blive afhørt og derefter stillet for et grundlovsforhør.

Læs eller genlæs Ekstra Bladets dækning af dagens dramatiske begivenheder på Vestegnen minut for minut her:

LIVE