Betjent skudt i hovedet: Vil obducere 25-årig pistolmand

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er nu i gang med at granske skudveksling mellem den 25-årige Mesa Hodzic og politiet

Den formodede gerningsmand modtager hjertemassage efter at være blevet skudt af politiet. Nu er han erklæret død. (Video: privatoptagelser)
Følg Krimi

Der er langt flere spørgsmål end svar i øjeblikket, når det kommer til skududvekslingen mellem den 25-årige Mesa Hodzic og politiets aktionsstyrke torsdag morgen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er stadig i gang med at klarlægge, hvad der helt præcist skete, og man vil nu anmode om at få den afdøde obduceret, oplyser Kirsten Dyrman, direktør i DUP.

- Vi anmoder, om at få den afdøde obduceret, fordi det giver os oplysninger om, hvordan han er ramt, og hvad den egentlige dødsårsag er, siger Kirsten Dyrman til Ekstra Bladet.

Formodet gerningsmand bag Christiania-skyderi død

Ud over obduktionen undersøger DUP, om politiet har håndteret anholdelsen korrekt i forhold til brug af magt. Det munder ud i en redegørelse til Statsadvokaten.

- Vi har afhørt en lang række vidner heraf flere politibetjente, og vi er også ved at få kontakt til beboere derude. Vi skal høre, om der er nogen, som har optagelser, og vi skal have aflyttet politiets radiokorrespondance, siger DUP-direktøren.

DUP undersøger umiddelbart kun skudepisoden i Tårnby, og ikke de skud på Christiania, der sårede to betjente og en civil. Den ene betjente og den civile blev ramt i benet, mens den anden blev betjent blev ramt i hovedet og stadig er i kritisk tilstand.

- Der er intet der tyder på, at nogen er ramt af politiets skud på Christiania, så vi fokuserer på episoden i Kastrup, siger Kirsten Dyrman.

14-årig dreng er kronvidne: Sådan blev betjente skudt ned

DUP kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvilken kaliber, der dræbte den 25-årige Hodzic, og hvor mange skud. Der er også uvist, hvor mange skud, som den 25-årige affyrede, da han forsøgte at flygte fra politiet.

- Jeg ved det simpelthen ikke, men jeg har ligesom andre oplysninger fra grundlovsforhøret. Vi har endnu ikke overblik over vores egen undersøgelse, siger DUP-direktøren.

- Teknikere har fundet et patronhylster i Tårnby, som matchede den ammunition, som blev fundet på Christiania.

Klokken 6.45 torsdag skød PET's Aktionsstyrke den 25-årige. Han blev senere torsdag in absentia sigtet for tre drabsforsøg. To betjente og en civil blev nemlig såret i forbindelse med en politiaktion ved Christiania onsdag aften.

Natten til fredag blev den 25-årige mand erklæret død af sine kvæstelser.

Siden episoden onsdag aften har der været meget fokus på Christiania, og fredag formiddag er christianitter i gang med at rydde Pusher Street - uden politiets indblanding.

Politiet om Christiania-skyderi: Sigtet sympatiserer med Islamisk Stat

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.