Betjente får ros efter voldsomt dobbeltdrab

Betjente som skød en 24-årig mand, efter han knivdræbte en tilfældig på gaden, handlede korrekt ifølge en krise-traume-terapeut med mere end 18 års erfaring som politibetjent

Videoen af forløbet op til det meningsløse drab af en uskyldig mand på åben gade åbner for kritik af politiets ageren forud for drabet. Ekstra Bladet har redigeret i videoen. Vi advarer om voldsomme billeder. Video: Privatoptagelser/Redigering: Kristian Hansen
Følg Krimi

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Betjentene handlede umiddelbart efter bogen, da de udelukkende forsøgte at tale en 24-årig mand til ro, kort før han dræbte en tilfældig forbipasserende ældre mand med en kniv.

Sådan vurderer Michael Molin, krise-traume-terapeut med mere end 18 års erfaring som politibetjent, efter at have set videooptagelser af forløbet, der endte med, at betjentene skød og dræbte den 24-årige mand.

- Jeg vil gerne rose betjentenes arbejde. De prøver at gøre en række ting, så de undgår at skyde ham, men så eskalerer det desværre, siger MIchael Molin.

Flere øjenvidner fortæller til Ekstra Bladet, at politiet kunne have undgået drabet på den 72-årige mand, som døde efter et knivstik i halsen lørdag eftermiddag i Nykøbing Falster.

Hård kritik af politiet: Tilfældigt drab kunne være undgået

Den vurdering deler Michael Molin umiddelbart ikke. Han mener ikke, at betjentene skulle skyde tidligere, selvom det endte tragisk for alle parter.

- Det er svært at forudse, hvad der sker, og betjentene kan kun reagere på, at de kan tale med ham, forklarer han.

- Han vifter rundt med to store knive på gaden. Hvorfor skyder de ikke før? I benene, for eksempel.

- Det er svært at svare på, men skal man skyde, så skal man have prøvet en masse ting inden. Tale ned, forsøge at få ham til at overgive sig, og han skal være konkret farlig mod sig selv eller andre, siger Michael Molin.

- Man skal også være sikker på, at man ikke rammer andre, forklarer han.

Dræbt knivmands sidste ord: Bare kom og tag mig

Stormer mod politiet
På videoen kan man se, hvordan den bevæbnede mand med et brøl styrter frem mod politibetjenten, der må træde flere skridt tilbage og nær bliver fanget op af en husmur, før betjenten igen formår at komme på afstand.

Herefter bliver pistolerne trukket.

Samtidig kommer flere betjente til området. De har svært ved at få manden til at falde til ro, og han vender om og bevæger sig i en ny retning.

Gentagne gange råber betjentene 'læg dig ned!'. Råbet bliver ignoreret, mens manden diffust bevæger sig væk.

Pludselig vender den bevæbnede mand sig om, og med voldsom kraft kaster han den ene af sine to knive igennem luften. Kniven flyver forbi betjentene.

Fortsat bevæbnet - nu kun med en enkelt kniv - bevæger manden sig videre, og det er her, at han kort efter dræber den 72-årige mand.

Dræbt knivmands bror: Derfor gik det galt for Martin

Strømpistol
Michael Molin mener, at betjentene måske kunne have haft gavn af en strømpistol, som skyder elektroder, der med strøm pacificerer truende personer. Strømpistolen er ikke en del af danske betjentes udstyr.

- At politiet får strømpistoler, betyder ikke, at politiet kan undgå at skyde med pistolen, men måske kunne det været nok til at standset gerningsmanden tidligere som i denne situation, hvilket er svært at være dommer for, da jeg ikke stod i situationen, siger Michael Molin.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ikke ønsker at kommentere episoden.

De henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller