Betjente så u-vending gå galt: En person alvorligt kvæstet

Søndag morgen er en varevogn og en personbil stødt sammen i en u-vending, der gik galt. En person blev kastet ud af den ene bil. Varevognen endte på taget

Video: LocaelEyes
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et alvorligt færdselsuheld har søndag morgen sendt to personer af sted mod Rigshospitalet med politieskorte.

Det fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Lars Jørgensen, til Ekstra Bladet.

Uheldet skete klokken 8.52 ved Baldersbuen på Roskildevej i det vestgående spor lige før Hedehusene. Her skulle en bil foretage en u-vending på stedet, hvor der er åbning i autoværnet til netop det formål.

Se mere video på localeyes.dk

Det resulterede i, at en anden bil, der kørte mod vest, ramte ind i bilen, der var ved at lave u-vendingen. Sammenstødet var så kraftigt, at føreren af varebilen blev kastet ud.

- Det er meget alvorligt. Og jeg har ikke fået en melding fra lægen derude endnu, som har rigtig travlt. Men der er i hvert fald to personer, der sendes af sted i traumekørsel og med politieskorte mod Rigshospitalet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Den ene af de to biler - en hvid varevogn - er havnet på taget. Den anden bil står stadig på alle fire hjul. Der er betydelige skader på begge køretøjer.

Klokken 9.40 er den første politieskorte sendt af sted mod Rigshospitalet.

- Og vi er ved at forberede nummer to. Vi afventer lige lægen, forklarer Lars Jørgensen.

Klokken 10.30 oplyser vagtchefen, at betjente i en patruljebil faktisk så ulykken ske. De kørte på Roskildevej i modsat retning.

- Varevognen var oppe at flyve, fortæller de, siger vagtchefen.

Meldingen fra ulykkesstedet er, at den ene af de to alvorligt tilskadekomne nu skulle have det bedre.

- Faktisk kunne han selv ringe til sine pårørende. Men min erfaring siger mig, at han godt kan være kommet alvorligt til skade alligevel, forklarer Lars Jørgensen.

I personbilen er chaufføren i kritisk tilstand efter ulykken og er kørt på Rigshospitalet til behandling. Ud over chaufføren var der to passager, hvoraf den ene var et barn.

- Den lille fyr har det godt, siger vagtchefen.

Roskildevej var spærret i flere timer efter uheldet. Men klokken 11 er der ryddet op, så der igen kan åbnes for trafik, fortæller Vestegnens Politi på twitter.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.