Bil kører ind i folkemængde i Tyskland

En bil er kørt ind i en gruppe mennesker i den tyske by Münster. Der er meldinger om flere dræbte

En bil er kørt ind i en folkmængde i den tyske by Münster, der ligger lidt nord for Dortmund i den vestlige del af Tyskland.

Det skriver Spiegel Online, der erfarer, at der er flere dræbte og kvæstede efter påkørslen.

Ifølge Bild er tre personer døde, mens op til 30 er sårede. Det er dog ikke bekræftet af de tyske myndigheder.

Den gamle bydel er lukket af efter hændelsen.

De tyske myndigheder antager ifølge Spiegel Online, at der er tale om et overlagt angreb.

Gerningsmanden har angiveligt skudt sig selv efter påkørslen.

Politiet er talstærkt til stede ved gerningsstedet blandt andet med helikoptere. De søger lige nu efter mulige sprængstoffer.

Erich Rettinghaus, der er formand for den tyske politiforening, udtrykker sorg over ofrene for påkørslen.

- Først og fremmest er vi i sorg over ofrene og de sårede. Nu har det også ramt NRW (delstaten Nordrhein-Westfalen, red.). Heldigvis har vi hidtil været i stand til at forhindre planlagte angreb. Det er ikke lykkedes denne gang, siger han til RP Online.

Alle tilgængelige politistyrker i området er ifølge RP Online sendt til Münster, da myndighederne frygter, at der er en anden gerningsmand på fri fod

Opdateres...